Kvickly Allerød

Velkommen til Kvickly Allerød

Dit lokale varehus - Kvickly Allerød

Glade beboere hos Demensenheden på Skovvang Plejecenter

 

Blandt modtagerne af midler fra Kvickly Allerøds støttepulje 2023 var blandt andre demensenheden på Skovvang Plejecenter. Frivillige på centeret havde ansøgt om tilskud til en cykel, der kan transportere to personer rundt i omegnen. Cyklen kunne give pårørende eller frivillige mulighed for at tage en beboer med på tur ud af centeret. Cyklen er nu indkøbt og er allerede anledning til stor glæde og mange gode oplevelser for beboerne, oplyser de frivillige på centeret og har sendt os et foto af cyklen i aktion.

 

(personerne på foto er frivillige på centeret)

 

 

 

 Kvickly Allerøds støttepulje 2023

 

Mandag 9. oktober var Lillerød Brugsforening/Kvickly Allerød igen vært ved den årlige uddeling af Kvickly Allerød støttepulje. Det blev en glad eftermiddag for mange lokale foreninger, da Lillerød Brugsforening uddelte 125.000 kr. til gode formål og lokale aktiviteter.

 

Bestyrelsesformand Betina Præstholm  udtaler: ”Det er en del af vores formålsparagraf at støtte foreningsliv og fællesskaber i vores nærområde. Det er jo til gavn for hele lokalområdet og dermed også for vores medlemmer. Derudover vil vi også gerne være med til at synliggøre de mange frivillige ildsjæle og foreninger, som hver dag yder en kolossal indsats for andre”.

 

”Vi har modtaget rigtig velbegrundede ansøgninger også i år, og vi forsøger at tilgodese så mange som overhovedet muligt. Støttepuljen er gået til en bred vifte af gode formål til alle aldersgrupper. Heriblandt orienteringsløbere, fodbold og håndboldklubber, Frivillige på Demenscenter Skovvang, Senior IT, Musikskolen, Allerød Børneteaterforening, Red Barnet, Røde Kors Allerød samt Frivillige for Integration” fortsætter bestyrelsesmedlem Allan Risager, der stod for den formelle motivation af de tildelte midler.

 

”Vi er lykkelige for den store interesse for støttepuljen og det er fantastisk,  at så mange foreninger har søgt om midler fra os. Vi er glade for på denne måde, at kunne give lidt tilbage til foreningslivet og medlemmer som også støtter os til dagligt, ved at handle i Kvickly Allerød, slutter en tilfreds Varehusdirektør Ole Bigler.

 

 

 

 

Vi ses i dit lokale varehus

 

 

 

 


Ansøgning


Ansøgning om støtte fra Kvickly Allerød

 

 



 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lillerød Brugsforening – Kvickly Allerød

Sådan startede Lillerød Brugsforening

Det er slet ingen merkantil overdrivelse at sige, at det egentlige forretnings­liv i Lillerød begynder med oprettelsen af Lillerød Brugsforening i 1916, netop på samme sted, hvor foreningens forretning Kvickly i dag ligger. Før 1916 havde der periodevis været forretninger i Lillerød. Det handelsmæssige tyngdepunkt lå imidlertid i Allerød på Prins Valdemars Alle, hvor der var hele to købmandsforretninger. Da disse imidlertid lå i en anden kommune regnedes det for udenbys! Den nuværende Amtsvej dannede grænsen til Blovstrød kommune.

Om Lillerød Brugsforenings historie

indtil 1991 kan du

læse i det hefte, som vi udgav ved 75-års jubilæet.

(klik på billedet)

 

Ferskvarer

Velkommen i ferskvareafdelingen

 

 

 

I vores ferskvareafdeling finder du et stort udvalg af oste, kølejuice og andre frost- og køleprodukter.

Ostene er nøje udvalgte, så det kun er det bedste, der kommer i køledisken. Derudover har vi fokus på et bredt varesortiment, økologi, lokaliteter og specialiteter inden for ferskvarer.

I ferskvareafdelingen finder du også lokale specialiteter fra f.eks. Øllingegaard Mejeri og Hansen Is. Alle er leverandører, der har fokus på kvalitet, den gode smagsoplevelse og økologi.

Har du spørgsmål til hvilken ost, der skal på bordet? Så kig forbi ferskvareafdelingen. Vi kommer gerne med gode råd og vejledning.

Telefon: 4816 5154.

Velkommen
Carsten Odder, Afdelingsleder

 

 

 

Bager

Velkommen i bagerafdelingen

 

 

 

Kvickly Allerøds bageriafdeling fører et stort udvalg af morgenbrød, grovbrød og franskbrød, samt udvalg af wienerbrød og kager til den søde tand. Afdelingen ledes med kyndig hånd og der sørges for, at udvalget af brød og kager konstant optimeres, så vi altid rammer kundernes behov.

 

På prisskiltene i butikken kan du se indholdet af fuldkorn i brødet.

 

Konditoren kan fremstille lagkager, frugttærter og kransekagetoppe til netop din fest.

Din bestilling modtages gerne og bekræftes altid pr. tlf. eller mail. Kontakt vores betjente bageridisk eller en af vores dygtige konditorer.

 

Tæt dialog med kunden er vigtig for os. Vore bagerjomfruer står derfor altid smilende klar bag disken, til at rådgive og besvare spørgsmål, eller tage imod bestillinger.

 

Vi modtager gerne bestillinger på alt fra brød til boller og kage.

 

I caféen kan du nyde kaffen, kagen eller selskabet.

 

Bageren og café åbner mandag til lørdag kl. 7.00.

Bageren og café åbner søndag kl. 8.00.

 

 

 

Telefon: 4816 5151

 

Velkommen
Thomas Forsmann, Bagermester

 

 

 

Delikatessen

Velkommen i delikatessen

 

I Kvickly Allerøds delikatesseafdeling tilbyder vi et stort udvalg af lækkert højkvalitets pålæg, såsom skinker, pølser, postejer, patéer, samt naturligvis vores hjemmelavede specialiteter, med lækre friske grønne salater.

Alt er sundt, lækkert og nylavet og naturligvis også lunt såsom kamsteg og nystegte frikadeller.

 

Fra ostehjørnet tilbyder vi et udvalgt sortiment af nogle af Europas bedste oste, og vi byder gerne på smagsprøve før du køber.

 

Til frokost finder du lækre sunde sandwich, smørrebrød samt dagens salat.

 

Afdelingen sætter en stor ære i, at altid bruge friske råvarer og alle leverandører er nøje udvalgte.

 

På gensyn til en hyggelig delikatesse snak og smagsprøver.

 

Telefon: 4816 5125


Anders Storgaard - Slagtermester

Fiskebutik

Velkommen i fiskebutikken

 

I vores fiskebutik står Camilla og Thomas ved roret. De sørger for, at der hver morgen ligger friskfanget fisk på isblokke i køledisken og de ved, hvordan fisk skal fileteres. Fiskene leveres nyfangede fra fisketorvet.

Kik forbi fiskebutikken og få gode råd til at sammensætte din fiskemenu. Vi står klar med gode råd og vejledning. Du kan købe hele fisken eller vælge at få den fileteret - det er helt op til dig.

Vi står klar til at tilbyde dig et stort, bredt sortiment af årstidens fisk, specialiteter og hjemmelavede delikatesser. Vores sortiment af fiskefars, salater, fiskefrikadeller, tærter, patéer og lakselasagne er alt sammen hjemmelavet.

Vi tilbyder hjemmelavede fiskemenuer hele ugen.

Du kan altid forudbestille dine varer, også hvis du har særlige ønsker.

Telefon: 4816 5152

Find os på Facebook: Kvickly Allerød Fiskeforretning.

Velkommen
Thomas Dalgaard, Afdelingsleder

Frugt og grønt

Velkommen i frugt- og grønt

I vores frugt- og grøntafdeling har vi råvarer fra hele verden.

Her finder du et stort udvalg af frugt og grøntsager fra både lokale producenter, danske og udenlandske producenter og et stort udvalg af økologiske og af eksotiske frugter og grønsager.

"Frisk Frugt og Grønt – hver dag” er vores motto og vi har sammensat vores Frugt og Grønt afdeling på en måde, så vi kommer ud til en meget bred gruppe af kunder.

Udover at vi har et stort udvalg af årstidens danske produkter, har vi også X-tra frugt og grønt – som er et lavprisprodukt Desuden har vi selvfølgelig også et bredt udvalg af økologiske varer.

Vi har også en stor blomsterafdeling, hvor vi prioriterer at have både buketter, afskårne blomster og diverse forskellige sommerblomster, samt årstidens grønt.

Hvis du har specifikke ønsker, eller blot vil have en snak, er du velkommen til at kikke forbi.

Telefon: 4816 5155.

Velkommen
Kent Hyldal, Afdelingsleder

NonFood

Velkommen i nonfood-afdelingen

I Kvickly Allerøds Nonfoodafdeling finder du legetøj, isenkram, skøndhedsprodukter, boligudstyr og en masse tøj.

 

Tine Borggren står i spidsen som afdelingsleder og plejer det brede sortiment hver dag, sammen med nonfoodteamet.

 

Isenkram byder på et stort udvalg til den daglige husholdning, legetøj, cykler og udvalg til hus & have.

 

Vi har også en stor sund & smuk-afdeling, hvor du finder alt i personlig pleje.

 

I vores tekstilafdeling har vi et stort udvalg i dame- og herretøj, miljøvenligt børnetøj fra vores eget mærke Friends, Jackpot til den moderne kvinde og Cottonfield til den moderigtige mand samt udvalg i sko og strømper.

 

Vi er konstant opsøgende og følger med tidens trend, så du går ikke forgæves, når du skal handle i Kvicklys nonfoodafdeling.

 

Telefon: 4816 5129

 

Velkommen

 

Tine Borggren, Afdelingsleder

Tørvarer

Velkommen i Tørvareafdelingen

 

 

I vores kolonialafdeling lægger vi stor vægt på at have så bredt et sortiment som muligt. Vi ønsker at have alt på ét sted, så du som kunde, kun behøver at handle i Kvickly Allerød.

 

Det betyder også, at du i kolonialafdelingen kan finde et stort stort udvalg af økologiske varer. Vi har et bredt kaffesortiment, vi har glutenfri og sukkerfri fag. Det er yderst vigtigt for os, at kunne tilbyde vore kunder alternativer. Med det mener vi, at olie ikke bare er olie, og vi har et kæmpe udvalg af olier fra nær og fjern, så du kan få præcis det, du søger.

 

Vores afdelingsleder team, står klar til at give gode råd og vejledning. De har alle et bredt kendskab til de mange varer, der er at finde i kolonialafdelingen. Så spørg endelig løs - vi er her for at hjælpe dig.

 

Blandt vores nydelsesmidler finder du ikke alene et kæmpe udvalg af special øl, men også et stort udvalg af the, kaffe, chokolade og chips.

Vi brænder for special øl og Kvickly Allerød tilbyder et af landets største udvalg, med over 800 forskellige special øl og et sortiment som er i konstant udvikling. Vi vil garantere, at Kvickly Allerød har øl til en hvilken som helst anledning, og er altid klar til en snak om øl, drinks og vejledning heraf.

 

Find os på Facebook: Kvickly Allerød Specialøl.

          Telefon: 4816 5157

 

Velkommen i Tørvareafdelingen

 

 

Afdelingslederen

 

                   

   

 

Slagter

Velkommen i slagterafdelingen

Kun det bedste er godt nok, og vi går ikke på kompromis. I Kvickly Allerøds slagterafdeling er den højeste kvalitet og den bedste service i fokus. Vi er specialister i kød og udskæringer og kan til enhver tid rådgive og vejlede, hvis du er i tvivl om hvilken udskæring som passer til din ret.Vi rådgiver dig også, hvis du skal sammensætte en menu for dine gæster eller bare gerne vil have et stykke eminent kød til din rødvin.

Slagtermester Anders Storgaard, tilbyder de bedste kødudskæringer, og varesortimentet er bredt. Men der er altid fokus på høj kvalitet, og når vi indkøber kød, søger han kun de bedste produkter.

Derfor har vi også et tæt samarbejde med Premium, som leverer de bedste australske udskæringer fra hereford- og anguskvæg.

Kik forbi slagterafdelingen til en snak om kvalitetskød. Vi har altid gode tilbud i køledisken.

Kan du ikke lige se os, er der en klokke ved ostedisken du kan benytte.

Telefon : 4816 5124

Velkommen
Anders Storgaard - Slagtermester

Kundeservice & kiosk

Velkommen i kasse, kiosk og kundeservice

 

 

Velkommen

Maiken Jensen, Kasseleder

Kodeordet for hele vores butik er service. Et ord som vi tager meget alvorligt, ikke mindst i kasselinjen og i kiosken.

Vores mission er, at det skal være nemt og hurtigt at handle og betale i Kvickly Allerød. Når du er i vores butik, skal du kun koncentrere dig om at handle og det er vigtigt, at du får en god oplevelse hver gang.

I vores kiosk og kundeservice finder du tips & Lotto, skrabelodder, et stort udvalg af spriritus og tobak, samt et væld af blade, bøger og aviser. Har du specielle ønsker, forsøger vi hver gang at imødekomme dem.

Vores afdelingsledere, Maiken Jensen og Brian Konge, står altid klar til hjælpe og bytter gerne med et smil, hvis du skulle have fortrudt et af dine køb. Telefon: 4816 5151

 

Velkommen

Brian Konge, Salgsleder

Vin

Velkommen i vinafdelingen

I Kvickly Allerøds store vinafdeling, finder du lækre vine fra hele verden, og vores vinkyndige medarbejdere, står klar til at rådgive dig, hvis du er i tvivl om, hvilken vin du skal vælge. Vi har altid minimum 500 forskellige vine på lager, så der er noget for enhver smag . Skal du holde fest, hjælper vinteamet dig gerne med at finde vinen og ikke mindst mængden. Blandt det store udvalg er der vin i alle prislejer og du finder også en lang række gode årgangsportportvine, økologiske vine, fairtrade-vine og alkoholfri vin.

 

Telefon: 4816 5121

 

Velkommen
Vin-teamet

Ledelse

Ole Bigler, Direktør

 

Peter Aagård, Souschef

 

 

Jørgen Guldbrand, Administrationschef

 

 

Ledelse og administration

 

 

Coop Bank

Coop Bank

 

I Coop Bank kan du håndtere din daglige økonomi, betalinger, spare op og låne penge, når det er nødvendigt. Og banken er dér, hvor du er – på nettet eller i en af vores mange Coop-butikker tæt på dig.
 
Coop har i mere end 100 år arbejdet for at tilbyde ærlige varer til ærlige priser. Derfor har vi lavet en bank ud fra samme logik.
Vi har spurgt vores medlemmer hvilke nye fordele de gerne vil have. Tilbud og rabatter på finansielle produkter stod øverst på ønskelisten. Mange fortalte os, at de leder efter et enkelt, gennemsigtigt alternativ med kontante fordele. Og netop dét vil vi gerne hjælpe med.

 

Kvickly online

 

 
 
 

Generalforsamling

Generalforsamling i Lillerød Brugsforening

 

 

Årets generalforsamling for 2023 afholdes 24. april 2024 kl. 18.00.

 

 

Dagsorden

 

 

  1. valg af dirigent og stemmetæller – bestyrelsen foreslår Finn Serup Jensen

 

  1. Bestyrelsens beretning og orientering om fremtidsplaner

 

  1. godkendelse af årsrapport, herunder bestyrelsens meddelelse om årets resultatdisponering

 

  1. forslag fra bestyrelsen – ingen forslag

 

  1. indkomne forslag – ingen forslag

 

 

  1. Valg af medlemmer til bestyrelsen
  • På valg er Klavs Bach, Inge Rörig-Dalgaard, Maibritt Deichmann og Tue Skovgaard. Alle modtager genvalg
  • Medlem Jette Kragh ønsker at opstille til valg til bestyrelsen

Valg af suppleant til bestyrelsen:

  • På valg er Rasmus Sloth – modtager genvalg

 

 

  1. Eventuelt

 

 

 

Med venlig hilsen

 

Lillerød Brugsforenings bestyrelse

Udvalg

Udvalg

 

UDVALG FOR MEDLEMSARRANGEMENTER:

Ole Bigler, Lise Brøcher, Tue Skovgaard og Anja Borggreen.

Arrangerer et antal medlemsarrangementer om året for Kvickly Allerøds medlemmer

KVICKLY ALLERØDS LOKALSTØTTEUDVALG:

Allan Risager, Betina Præstholm og Lise Brøcher.

VEDTÆGTSUDVALG:

Betina Præstholm og Klavs Bach.

FESTUDVALG:

Ole Bigler, Anja Borggreen, Tine Borggren, Allan Risager og Betina Præstholm .

STUDIETURSUDVALG:

Klavs Bach, Maibritt Deichmann og Ole Bigler

Kvickly Allerød Genstartspulje 2021


100.000 kroner fandt vej til byens foreninger

Tidligere på året oprettede Bestyrelsen i Kvickly Allerød ' Kvickly Allerød genstartpulje 2021' og udlovede 100.000 kroner til initiativer, som kunne være med til at genstarte byens foreningsliv på den anden side af Corona-nedlukningen.  

 

Pengene er i løbet af forår og sommer blevet fordelt. Bestyrelsen oplyser, at der indkom overvældende mange ansøgninger om støtte og tilføjer, at det var en særdeles svær opgave, at vælge mellem de mange gode tiltag og ideer.

 

"Allerød er en by med mange ildsjæle og frivillige og et blomstrende foreningsliv, som desværre har haft det svært under nedlukningen. Vi er rigtig glade for, at vi gennem Kvickly Allerød Genstartpulje 2021 kunne give en hjælpende hånd", udtaler Bestyrelsen.  

 

Puljen blev fordelt på 11 initiativer, som finansieres helt eller delvis af Kvickly Allerød.

 

De udvalgte foreninger blev:

  • Kfum Spejderne, som skulle indvie en hytte til spejderaktiviteter for børn og unge fra Lynge og Allerød.  
  • Repair Café, som har fået finansieret et års opbevaring af genbrugs-konfirmationstøj
  • Vandgymnastikklubben Gyldenspjæt, der har fået tilskud til undervisning af svage ældre i kommunen  
  • Efterlønsklubben, som gennemfører arrangementer til glæde for byens efterlønnere.
  • Natteravnene der nu kan afholde socialt arrangement i påskønnelse af ravnene, som passer godt på byens unge.
  • Lillerød Rope Skipping, som hen over sommeren afholdt to dages sjippetræf for både unge og gamle.
  • Lillerød Badminton, der kunne holde hallen åben i sommerferien.
  • Allerød Floorball, som vil gennemføre aktiviteter for at genvinde tabte medlemmer.
  • AU cykel team, der modtog støtte til at 18 unge ryttere cyklede for velgørenhed til støtte for børn og unge med livstruende sygdomme.  
  • Blackfoot Bloustrød Spejdere, der fik tilskud, så de kunne komme på sommerlejr.
  • Red Barnet Allerød, der modtog bidrag til ferielejr for børn, unge og familier i udsatte positioner.

Beretning 2022

Bestyrelsens beretning


Året 2022 har på alle måder været et forandringens år. Bedst som vi troede at Covid19 var på vej væk, indtraf nye begivenheder ude i verden.


Elprisen rundede 1 kr. pr. kWh for første gang nogensinde i november 2021. Aldrig havde prisen for el været højere. og prisstigningerne fortsatte i 2022, i perioder havde vi elpriser på mere end 7 kr. pr. kwh.


Krigen i Ukraine kom til, og skabte en ny dimension på de udfordringer, vi både som privatpersoner men også som virksomhed skulle navigere i. Gaspriserne eksploderede også, da sanktionerne mod Rusland tog til.


Da vi havde generalforsamling sidste år, var krigen stadig ny, og ingen forventede, at der ville være krig, når vi så 1 år længere frem.


Som I helt sikkert selv har oplevet i jeres egen økonomi, har det betydet prisstigninger på alt, i første omgang energipriser og byggematerialer og senere også dagligvarer, da vi også skal give mere for varerne hos leverandørerne. Alle disse begivenheder har vores fælles butik naturligvis heller ikke kunnet undgå at blive påvirket af.


De stigende priser har betydet, at I som kunder har tilpasset jeres indkøb, og det har påvirket omsætningen. Det er helt naturligt at vi alle, i denne tid, tænker lidt mere over, hvad vi køber og hvor meget vi putter i indkøbskurven.


Vi har derfor, for første gang i mange år, måtte lukke regnskabsåret med et negativt resultat på ca. 5 mio. Det er vi selvfølgelig langt fra tilfredse med, men
i lyset af de forandringer, der har ramt, er det virkeligheden, ikke kun for os. Heldigvis har vi en rigtig solid forening, som har noget at stå imod med, og vi er fortrøstningsfulde i forhold til fremtiden, selv om 2023 på nuværende tidspunkt også er noget usikker at navigere i.


Hvordan har vi så forsøgt at imødegå de stigende omkostninger.
Vi har det største fokus på at få reduceret vores energiomkostninger mest muligt, og har blandt andet arbejdet på:
- Reduceret lys i butikken,
- Reduceret lys på parkeringspladsen
- Tilpasning af ventilationen, så den ikke kører hele døgnet
- Køleboksene har fået låg på (grundet leveringstid, er flere først kommet i år)
- Ønskerne om solceller på taget måtte vi udsætte da projektet blev for dyrt i forhold til oprindeligt beregnet. Vi har nu erstattet ønskerne om solceller med en varmepumpe (opsat i marts måned i år), som ifølge beregningerne er væsentlig mere rentabel.


En af vores store omkostningsposter er bidraget til Coop, og her har vi, i samarbejde med de øvrige selvstændige brugsforeninger, intensiveret forhandlinger med Coop koncernen, for at få dette bidrag reduceret. I vores store fællesskab af brugsforeninger, er der mange som er hårdt ramt i øjeblikket, og derfor er det også absolut nødvendigt at Coop har besluttet at slanke organisationen og antallet af forskellige kæder, som de annoncerede i januar, simpelt hen for at spare omkostninger for hele fællesskabet. Det vender jeg lige tilbage til senere.

Hvad er der ellers sket i årets løb
- Coop’s nye ITsystem er fortsat udrullet i 2022 og nu mangler alene finansdelen. Det har gennem året givet lidt udfordringer omkring vareleveringer, som Ole og de øvrige medarbejdere, har gjort deres bedste for at navigere i, til mindst mulig gene for kunderne. Vi må sige, at specielt på frugt og grønt, har der i perioder været store udfordringer. Det skyldes især, at Spanien, havde haft meget regn i foråret og en stor del af deres høst gik tabt.

- Der er opsat nye indgangslåger til butikken, da de gamle var nedslidte
- Vi har fået nye markiser og baldakiner, lige som vores indgangsskilte er udskiftet
- Der er kommet nyt inventar i vores afdeling med børnetøj

- Vi fik endelig afholdt vores personalefest, som blev udskudt i 2020 og 2021. En dejlig fest på Rungstedgård, med deltagelse af en meget stor del af personalet, såvel helt unge og de mere modne.

- Ny komprimator er indkøbt til vores affald
- Vores årlige kundetilfredshedsmåling i november, placerede os igen blandt de 5 Kvickly butikker i landet med de mest tilfredse kunder
- vi har haft både 40 års jubilæer og 25 års jubilæer i årets løb, og er lykkelige for, at vi har vores gode loyale medarbejdere også i den tid vi går igennem lige nu


Sponsorater - Vi har støttet rigtig mange lokale formål i årets løb
-125.000 kr. blev uddelt i oktober via vores Støttepulje, som erstatter Kvickly Allerød prisen. I oktober 2022 uddelte vi for første gang penge fra støttepuljen. 11 lokale foreninger kom i betragtning til alt fra nyt telt til FDF-spejdere til fejring af 100 års jubilæum hos Allerød Bio og mange andre aktiviteter, til glæde for rigtig mange borgere i kommunen. Vi har, på trods af det utilfredsstillende resultat, besluttet at lægge penge i puljen igen i år. og vil åbne for ansøgning om midler igen inden længe.

- Vi har givet et større bidrag til den lokale Trold Hanne Halerød
- Vi har støttet de ukrainske flygtninge i Sandholmlejren og i kommunen
- Hertil kommer sponsorater til diverse foreninger og aktiviteter på samlet 0,5 mio kr.


Medlemsaktiviteter
I 2022 fik vi afholdt et enkelt medlemsarrangement den 2. november, hvor hjerneforsker Peter Lund Madsen var på besøg. Et velbesøgt arrangement, der gav gode grin.


Medlemmer i 2022
Lillerød Brugsforening har aktuelt ca. 12.500 medlemmer.
Som medlem får du bonus og personlige tilbud, når du handler og bruger Coop app’en eller viser dit medlemskort.
Flere og flere medlemmer og kunder bruger Coop app’en og mere end 2 mio. har downloadet den. Alene i 2022 downloadede 401.583 app’en. I vores forening er det nu mere end 50% af medlemmerne, der bruger Coop’s app. Coop app’en giver blandt andet mulighed for at udnytte personlige tilbud, se tilbudsavisen, læse Samvirke og springe køen over med Scan & Betal. Her i vores butik, er der rigtig mange der benytter sig af scan & betal, p.t ca. 20 %

Hvad arbejder vi aktuelt med
Vi har selvfølgelig stor fokus på samfundsudviklingen i øjeblikket og kigger til stadighed på omkostningsoptimeringer.
Vores længe ønskede el-lade standere er nu også endelig blevet en realitet. Vi har gennem de seneste vel snart 3 år, haft et ønske om at kunne tilbyde vores medlemmer og byens borgere i øvrigt, mulighed for at kunne lade el-bil op. NU er det lykkedes og det er vi superglade for. OK har opsat ladestandere for os og de er netop i disse uger åbnet for brug. Standerne kan benyttes via OK app’en.


Ellers arbejder vi til stadighed med
• at styrke fællesskabet i vores by/lokalområde
• fortsat at udvikle vores butik, som det bedste indkøbssted i byen
• at få det bedst mulige ud af samarbejdet med Coop


Og så er det selvfølgelig vores store ønske at komme tilbage med flere medlemsarrangementer til jer i 2023.


Fremtidens Coop & Coop FordelsKonto

Med lanceringen af den nye strategi, ”Fremtidens Coop” gennemfører Coop Danmark – som modsvar på krisen – i 2023 historiske forandringer og forenklinger af organisationen. Strategien indebærer etablering af Danmarks største supermarkedskæde. Navnet bliver helt enkelt: Coop – navnet på koncernen, på varerne, på appen og nu på butikkerne. Coop bliver Danmarks største supermarkedskæde og kommer til at bestå af de største butikker fra Kvickly, SuperBrugsen og Irma. De første butikker i den nye kæde ’Coop’ åbner efter sommerferien i år.

Med den nye struktur går Coop fra at have haft 8 kæder til at have 3: 1. Coop 2. 365discount 3. Brugsen Dagli’Brugsen bliver til Brugsen De lokale butikker i Dagli`Brugsen – og de butikker, der ikke skal være med i Coop-kæden - skifter navn til Brugsen, og vil blive drevet med størst mulig lokal frihed. Brugsen er hjertet af Coop-familien og skal have de bedste muligheder for også at være det lokale samlingssted i fremtiden. Dagli’Brugsen behøver ikke længere forstavelsen Dagli’, når SuperBrugsen skifter navn til ’Coop’. Det nye navn giver kæden mulighed for at markere en frisk start med mere lokal tilpasning. For at understrege dét, får hver butik sit bynavn med på skiltet. Irma lukker som kæde. Udvalgte Irma-varer vil fortsat føres i Coops butikker. Ud af de 65 Irma-butikker bliver 28 til 365, de 9 største bliver til Coop, 11 bliver til Brugsen og 17 butikker lukker helt. De første lukkede i uge 10, resten ombygges i løbet af 2023.

Coop.dk MAD indstiller driften og er ved udgangen af februar 2023 lukket helt. Coop PrimeKonto bliver til Coop FordelsKonto. Som led i den nye strategi ændres Coops bonusprogram og Coop PrimeKonto bliver til Coop FordelsKonto. Fra den 1. maj opsparer medlemmerne 1% bonus på en række af Coops egne varemærker. Øvrige fordele som personlige tilbud, medlemstilbud, Samvirke m.m. fortsætter uden ændringer. 1% bonus optjenes på: Coop, X-tra, 365 Økologi, Minirisk, Irmas Hverdag, Irmas, Thise, Thise&Ko, Änglamark, Jackpot, Cottonfield, Friends og ‘Smag forskellen’. Coop FordelsKonto fortsætter som medlemmernes egen Coop-konto, hvor de ved at indsætte et beløb hver måned får mulighed for at få op til 15% bonus på en række af Coops varemærker. Samtidig sænkes minimumsbeløbet fra 1000 kr. til 100 kr. Coop FordelsKonto vil fokusere på dagligvarer. Der vil derfor ikke længere være adgang til TV2 Play, Mofibo m.v. Coop PrimeKonto lukker den 30. april. I løbet af april kan man tilmelde sig den nye FordelsKonto, og det er også i løbet af april, at man skal acceptere nye vilkår til FordelsKonto.


Jeg vil slutte bestyrelsens beretning med at sige en stor tak til Ole og hans personale for deres altid store engagement og gå på mod. I har gjort jeres bedste, og vi håber på at 2023 bliver et bedre år end 2022. Vi kan i hvert fald se, at de første måneder af året allerede tegner bedre end vi havde forventet ved udgangen af 2022.


Betina Clod Præstholm, formand

Bestyrelsen

Bestyrelsen for Lillerød Brugsforening

Formand

Betina Præstholm

Send en mail

 

Næstformand

Klavs Bach

Send en mail

 

Bestyrelsesmedlem

Maibritt Deichmann

Send en mail

 

Bestyrelsesmedlem

Tue Skovgaard

Send en mail

 

Bestyrelsesmedlem

Inge Rörig-Dalgaard

Send en mail

 

Bestyrelsesmedlem

Allan Risager

Send en mail

 

Bestyrelsesmedlem

Lise Brøcher

Send en mail

 

Medarbejderrepræsentant

Anja Borggreen

Send en mail

 

Medarbejderrepræsentant

Tine Borggren

Send en mail

 

Suppleant

 

Rasmus Ladegaard Slot

Send en mail

 

Direktør

 

Ole Bigler

Send en mail

 

 

 

Vedtægter

Vedtægter for Lillerød Brugsforening

 

 

 

 

 


Navn og organisationsform
§1 Brugsforeningens navn er Lillerød Brugsforening


Stk. 2 Brugsforeningen er en andelsforening med begrænset ansvar.


Hjemsted
§ 2 Brugsforeningen har hjemsted i Allerød Kommune og driver forretning under navnet KVICKLY ALLERØD


Formål
§ 3 Brugsforeningens formål er at skaffe medlemmerne de bedst mulige varer til de lavest mulige priser samt optage andre opgaver af økonomisk og almennyttig art til gavn for forbrugerne.


Stk. 2 Til opnåelse af dette formål skal Brugsforeningen være medlem af Coop amba (Fæl-lesforeningen for Danmarks Brugsforeninger amba) herefter kaldet Coop amba og så vidt muligt indkøbe sine varer gennem Coop Danmark A/S.


Stk. 3 Herudover kan der efter bestyrelsens skøn træffes beslutning om, at Brugsforeningen kan være medlem af og investere i andre foreninger, selskaber samt institutioner. Herudover kan foreningen erhverve og investere i andre aktiviteter.


Medlemskab
§ 4 Brugsforeningen tilbyder 2 former for medlemskab:


a) Personligt medlemskab
b) Institutionelt medlemskab


Stk. 2 Som personlige medlemmer kan optages enhver myndig person, samt medarbejdere, som er fyldt 15 år.

Stk. 3 Som institutionelle medlemmer kan optages institutioner, selskaber, foreninger og lignende.


Stk. 4 Medlemmerne kan efter ønske få udleveret et eksemplar af Brugsforeningens vedtægter. Bestyrelsen påser, at der altid forefindes en ajourført fortegnelse over såvel de personlige som de institutionelle medlemmer.


Stk. 5 Til alle medlemmer udstedes et medlemskort, som angiver medlemmets navn og medlemsnummer.


Stk. 6 Personlige medlemmer indbetaler eventuel andelskapital og er berettigede til dividende og lokale medlemsfordele efter bestyrelsens nærmere vedtagelse herom.


Stk. 7 Institutionelle medlemmer indbetaler eventuelt andelskapital og er berettigede til dividende og lokale medlemsfordele efter bestyrelsens nærmere vedtagelse herom.


Stk. 8 Udmeldelse skal ske skriftligt og kan ske uden varsel.


Stk. 9 Et personligt eller institutionelt medlemskab af Brugsforeningen kan slettes, uden medlemmet har udmeldt sig, hvis medlemmet trods påkrav ikke udligner en restance, eller hvis medlemmet er inaktivt.


Et medlem er inaktivt, når medlemmet ikke har fået registreret køb på sit medlemskort i de 3 foregående kalenderår.


Stk. 10 Afgår et medlem ved døden, er medlemmets ægtefælle/samlever berettiget til at indtræde i afdødes samlede medlemsrettigheder og -pligter, forudsat at ægtefællen/samleveren fremsætter skriftlig anmodning herom inden 3 måneder efter dødsfaldet.


Eksklusion
§ 5 Bestyrelsen kan ekskludere et medlem, der virker mod Brugsforeningens formål, eller som handler til skade for foreningen eller Coop. Medlemmet har ret til at blive hørt, inden bestyrelsen træffer sin beslutning om eksklusion.


Stk. 2 Medlemmet kan indbringe bestyrelsens beslutning om eksklusion for den førstkommende generalforsamling. Indbringelsen skal være Brugsforeningens formand i hænde senest 14 dage efter, at medlemmet har modtaget meddelelsen om eksklusion. Indbringes beslutningen rettidigt, sættes eksklusionen i bero, indtil generalforsamlingen har behandlet sagen.


Stk. 3 Generalforsamlingen træffer den endelige afgørelse om eksklusion ved 2/3-dels flertal.
Finansiering og Ansvar


§ 6 Brugsforeningen finansierer sin virksomhed gennem egne henlæggelser, gennem den af medlemmerne indbetalte andelskapital, jf. stk. 2, gennem ansvarlig lånekapital, jf. stk. 4, samt ved optagelse af lån.


Den af medlemmerne indbetalte andelskapital er ansvarlig for Brugsforeningens forpligtelser. Ansvarlig lånekapital er ansvarlig for tab, som ikke dækkes af andelskapitalen eller af Brugsforeningens formue.


Medlemmernes ansvar for Brugsforeningens forpligtelser er begrænset til den indbetalte andelskapital.


Stk. 2 Ved indmeldelse skal et personligt medlem eller institutionelt medlem af Brugsforeningen indbetale et af bestyrelsen fastsat indskud på mellem 0 og max. kr. 200,- på en andelskonto i Brugsforeningen. Andelskontoen forrentes ikke.


Stk. 3 Anmodning om tilbagebetaling af indeståendet på andelskontoen fra et medlem betragtes som en udmeldelse, og tilbagebetaling af indeståendet sker i overensstemmelse med næste afsnit.


Medlemmet har efter medlemskabets ophør som følge af udmeldelse, sletning eller død ret til at få tilbagebetalt indeståendet på andelskontoen uden ugrundet ophold. Bestyrelsen kan i ekstraordinære situationer midlertidigt udskyde tilbagebetalingen til udmeldte medlemmer.


Krav på tilbagebetaling af indeståendet på andelskontoen forældes, når der er gået 3 år fra den dag, indeståendet er forfaldent efter de foranstående regler.


Brugsforeningen har til enhver tid modregningsret i indeståendet på andelskontoen for medlemmets eventuelle gæld til Brugsforeningen.


Stk. 4 Bestyrelsen kan indgå aftale om modtagelse af ansvarlig lånekapital.


Generalforsamlingen
§ 7 Generalforsamlingen er højeste myndighed i alle forhold, der ikke efter vedtægterne er henlagt til bestyrelsen.


Stk. 2 Mødeberettigede er alle Brugsforeningens medlemmer. Efter mindst 3 måneders medlemskab har myndige medlemmer stemmeret og er valgbare, dog er institutionelle medlemmer ikke valgbare.


Uddeleren/direktøren kan ikke afgive stemme ved valg til bestyrelsen og er ikke valgbar.


Hvis et eller flere bestyrelsesmedlemmer er valgt af medarbejderne i henhold til § 8, stk. 1, har Brugsforeningens medarbejdere – uanset medlemskab – ikke stemmeret og valgbarhed ved valget af de øvrige bestyrelsesmedlemmer.


De institutionelle medlemmer kan hver afgive 1 stemme. Personlige medlemmer kan ikke udøve deres stemmeret ved fuldmagt. Blanke stemmer regnes som ikke afgivne stemmer.


Et medlem som har opnået den offentlige pensionsalder + 5 år kan ikke vælges til Brugsforeningens bestyrelse

Stk. 3 Den ordinære generalforsamling afholdes inden udgangen af april måned og foreløbig meddelelse herom gives en måned i forvejen ved opslag i butikken/-erne. Bestyrelsen kan, når den anser det for hensigtsmæssigt og generalforsamlingen kan afvikles på betryggende vis, bestemme, at generalforsamlingen udelukkende skal foregå elektronisk (fuldstændig elektronisk generalforsamling). Bestyrelsen kan herudover under samme forudsætninger tilbyde medlemmerne at deltage elektronisk på generalforsamlinger, der i øvrigt gennemføres ved fysisk fremmøde (delvis elektronisk generalforsamling). Medlemmerne kan derved elektronisk deltage i, ytre sig samt stemme på generalforsamlingen. Nærmere oplysninger vedrørende tilmelding og procedurer for deltagelse skal fremgå af indkaldelsen til den pågældende generalforsamling.


Stk. 4 Forslag fra medlemmerne, herunder forslag til kandidater til Brugsforeningens bestyrelse, skal indsendes til formanden senest 14 dage før generalforsamlingen. Indkaldelsen til generalforsamlingen skal indeholde dagsordenen og indkaldelsen skal ske senest 10 dage før generalforsamlingen på den måde, bestyrelsen finder hensigtsmæssigt. Samtidig med indkaldelsen skal dagsorden og regnskab samt eventuelle forslag foreligge i Brugsforeningens butik/-ker til udlevering til medlemmerne.


Stk. 5 Generalforsamlingens dagsorden skal indeholde følgende:

a) Valg af dirigent og stemmetæller.


b) Bestyrelsens beretning og orientering om fremtidsplaner.


c) Godkendelse af årsrapport, herunder bestyrelsens meddelelse om årets resultatdisponering.

 

d) Forslag fra bestyrelsen.


e) Indkomne forslag.


f) Valg af medlemmer til bestyrelsen og 1 suppleant.


g) Eventuelt


Stk. 6 Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uden hensyn til hvor mange medlemmer, der er til stede.
Beslutninger træffes med simpel stemmeflerhed, medmindre der ifølge vedtægterne kræves større tilslutning. Håndsoprækning benyttes, medmindre dirigenten eller mindst 10 stemmeberettigede medlemmer ønsker skriftlig afstemning.


Alle personvalg, bortset fra valg af dirigent og stemmetællere, skal dog ske skriftligt, såfremt der foreslås flere, end der skal vælges.


Stk. 7 Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når dette vedtages af bestyrelsen.


Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når dette skriftligt kræves af 50 - dog højst 1/10 - af de stemmeberettigede medlemmer, som samtidig angiver, hvad der ønskes behandlet. Indkaldelse skal ske senest 14 dage efter, at bestyrelsen har modtaget medlemmernes krav. Indkaldelse sker med mindst 5 og højst 14 dages varsel.


Stk. 8 Et referat af generalforsamlingen indføres i Brugsforeningens forhandlingsprotokol og underskrives af dirigent og sekretær.

 

Bestyrelsen
§ 8 Bestyrelsen består af 5-7 medlemmer, som vælges af generalforsamlingen for en periode på 2 år ad gangen, idet den større eller mindre del afgår skiftevis. Endvidere vælger generalforsamlingen 1 suppleant for 1 år.


Brugsforeningens medarbejder, dog undtaget direktøren, kan vælge 2 medlemmer til bestyrelsen.


Medarbejderrepræsentanterne, der skal være myndige og have været ansat i 6 mdr. vælges på skift for en periode på 2 år ved et valg, der afholdes inden 14 dage før den ordinære generalforsamling.


En medarbejderrepræsentant udtræder af bestyrelsen, når denne ikke længere er ansat.


Stk. 2 Et bestyrelsesmedlem eller direktøren må ikke deltage i behandlingen af spørgsmål, hvori den pågældende har en personlig interesse, der kan være stridende mod Brugsforeningens.


Stk. 3 På sit første møde efter bestyrelsesvalget vælger bestyrelsen blandt de af generalforsamlingen valgte medlemmer en formand og en næstformand. Endvidere vælges en sekretær, der fører protokol over bestyrelsens møder og generalforsamlinger samt indsender eventuelle vedtægtsændringer og besked om sammensætning af ny bestyrelse til Coop amba og RSM Beierholm eller anden revisor.


Stk. 4 Bestyrelsen mødes normalt 8-10 gange om året, men i øvrigt når formanden finder anledning hertil, eller når mindst 2 medlemmer begærer det. Brugsforeningens uddeler/direktør deltager uden stemmeret i bestyrelsens møder.


Stk. 5 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når flertallet er til stede. Ved afstemninger kræves simpel stemmeflerhed.


Stk. 6 Bestyrelsen tager beslutning om:
a) Køb, salg eller pantsætning af fast ejendom, udvidelse af faste anlæg, optagelse af ny virksomhed samt optagelse af lån, ydelse af kaution, tegning af garantikapital eller afgivelse af anden sikkerhedsstillelse.


b) Sammenslutning med en anden Brugsforening, forudsat at Lillerød Brugsforening er den fortsættende Brugsforening efter sammenslutningen.


c) Indgåelse af kæde- og franchiseaftale med COOP Danmark A/S og indgåelse af andre kontraktforhold overensstemmende med Brugsforeningens formål.


d) Betalingsbetingelserne for Brugsforeningens varesalg.


e) Den dividende, der eventuelt skal fordeles blandt henholdsvis de personlige og de institutionelle medlemmer. Dividenden skal fordeles i forhold til medlemmernes køb af dividendeberettigede varer hos Brugsforeningen.


f) Øvrige lokale medlemsfordele.


g) Indstilling af kandidater til Coop ambas landsråd, og afgivelse af stemmer ved dette drøftes i bestyrelsen.


Stk. 7 Brugsforeningen tegnes af formanden og direktøren i forening eller af en af disse i forening med 2 bestyrelsesmedlemmer eller af bestyrelsen i forening.


Stk. 8 Til den daglige ledelse skal bestyrelsen ansætte en direktør.
Bestyrelsen fastsætter vilkårene for direktørens ansættelse og de nærmere regler for direktørens virke og arbejdsopgaver.


Direktøren varetager den daglige ledelse af Brugsforeningen og skal følge de retningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen har givet. Den daglige ledelse omfatter ikke dispositioner, der efter selskabets forhold er af udsædvanlig art eller stor betydning. Sådanne dispositioner kan direktøren kun foretage efter særlig bemyndigelse fra bestyrelsen, medmindre bestyrelsens beslutning ikke kan afventes uden væsentlig ulempe for Brugsforeningens virksomhed. Bestyrelsen skal i så fald snarest underrettes om den trufne disposition.


Stk. 9 Medlemmer af bestyrelsen har tavshedspligt med hensyn til, hvad de gennem deres bestyrelsesarbejde erfarer om personlige og forretningsmæssige forhold. Suppleanter er ligeledes omfattet af tavshedspligten.


Regnskab
§ 9 Bestyrelsen har ansvaret for, at årsrapporten med foretagelse af afskrivninger og henlæggelser opgøres, således at den giver et retvisende billede af Brugsforeningens finansielle stilling.


Stk. 2 Brugsforeningens regnskabsår følger kalenderåret.


Revision
§ 10 Revision af Brugsforeningens virksomhed udføres det af BA (brugsforeningernes arbejdsgiverforening) anbefalede revisionsfirma, såfremt der ikke af generalforsamlingen er vedtaget en tilsvarende betryggende revisionsform.


Vedtægtsændringer
§ 11 Ændringer i vedtægterne kan foretages af generalforsamlingen med mindst 2/3 af de afgivne stemmer. Hvis forslaget får flertal, men dette flertal ikke udgør 2/3 af de afgivne stemmer, kan forslaget genfremsættes på en ny generalforsamling tidligst 2 uger og senest 4 uger efter den første. På denne generalforsamling kan forslaget vedtages med simpel stemmeflerhed.


Stk. 2 Vedtægtsændringer træder i kraft med det samme, medmindre der vedtages senere ikrafttræden eller anden overgangsordning.


Stk. 3 Bestyrelsen skal give Brugsforeningens gældende vedtægter til Coop amba og RSM Beierholm eller anden revision valgt af generalforsamlingen.


Sammenslutninger
§ 12 Brugsforeningen kan sammensluttes med en anden Brugsforening eller med Coop amba, når den anden Brugsforening eller Coop amba, er den fortsættende virksomhed, forudsat at forslag herom vedtages af bestyrelsen og derefter vedtages af en generalforsamling eller eventuelt to generalforsamlinger efter de regler, som gælder for vedtagelse af vedtægtsændringer ifølge § 11.


Opløsning
§ 13 Til opløsning af Brugsforeningen kræves, at beslutning herom vedtages af to på hinanden følgende generalforsamlinger med mindst 2 og højst 4 ugers mellemrum samt med mindst 2/3 af de afgivne stemmer på hver generalforsamling.


Stk. 2 Såfremt opløsning vedtages, skal der på anden generalforsamling vælges en eller flere likvidatorer til at afvikle Brugsforeningens virksomhed. Fremkommer der herved et overskud, skal dette efter generalforsamlingens bestemmelse anvendes til Brugsforeningsbevægelsens fremme.


Vedtaget på generalforsamlingen den 27. april 2022

Udvalg for medlemsarrangementer

UDVALG FOR MEDLEMSARRANGEMENTER

Udvalget skal arbejde for at tilbyde medlemmer arrangementer, m.v. af faglig, oplysende eller social karakter, samt varetage medlemmernes interesser i Kvickly Allerød og derved være med til at styrke foreningens position i området.

Udvalget skal være upolitisk og dets arbejde skal være tidssvarende.

PLACERING I ORGANISATIONEN:

GENERALFORSAMLING ->  BESTYRELSE -> UDVALG FOR MEDLEMSARRANGEMENTER

ANTAL MEDLEMMER I UDVALGET OG MØDER :

Udvalget består af 4 bestyrelsesmedlemmer (direktøren og 3 bestyrelsesmedlemmer)  og sammensættes umiddelbart efter generalforsamlingen.

Der afholdes mindst to møder om året.

Der kan inviteres gæster til at deltage i møderne, hvis det har relevans for mødets emne.

 

 

 

Vedtaget på bestyrelsesmødet den 2/10 – 2012 af:

 

Irene Nielsen


Anni Jensen


Allan Risager


Maibritt Deichmann

Betina Clod Præstholm


Inge Rørig Dalgaard


Lisbeth Møller

 

Tine Borggren

 

Klavs Bach


Ole Bigler

 

Gode naboer er guld værd!

... og i Kvickly Allerød, vil vi gerne hjælpe vores gode naboer.

 

Dette var overskriften på vores projekt genstart af bymidten, hvilket vi gennemførte i 2021.

 

Vi var en del af genåbningen af bymidten og Handelsstandsforeningen. Kvickly Allerød fordelte kr. 100.000 til de erhvervsdrivende medlemmer af Handelsstandsforeningen, så bymidten kunne komme godt igang igen.

 

Vi skal passe på hinanden - og det vil vi gerne være en del af...

Beretning 2021

Bestyrelsens beretning for 2021


2021 var på mange måder endnu et atypisk år, da vi desværre ikke slap fri af Covid19’s favntag. Tværtimod blev vores hverdag endnu mere forandret i 2021 med yderligere og lange restriktioner.


Medarbejderne og vores direktør Ole gjorde gennem hele året deres bedste for, at få hverdagen til at glide bedst muligt, og passe godt på kunderne og hinanden, faktisk var der en meget begrænset smitte blandt personalet igennem hele 2021.


Selv om Covid19 var over os, så havde foreningen og butikken alligevel mange bolde i luften og heldigvis kunne I stadig komme ned og handle i butikken!
Resultatmæssigt nåede omsætningen tæt på 200 mio. i 2021 og med et resultat på ca. 3,5 mio. efter skat er bestyrelsen tilfredse med året. Ole vil i sin gennemgang af regnskabet komme nærmere ind på den økonomiske del.


Investeringer i 2021 har der være mange af:
Bageren har fået udskiftet en del maskiner og er ombygget, for at give lidt mere plads til vores bagere og konditorer som hver dag har travlt med at producere brød til butikken. Vi har 7 bagere og konditorer ansat i huset
Fiskebutikken har vi også renoveret i 2021 med nye kølere / inventar, der er mere energivenlige og indretningen er blevet opdateret. Vi håber også I synes om den ”nye butik”


Der er sat nye indgangsskilte op udvendigt, også af den mere energivenlige LED slags.


Varegården er blevet udbygget – eftersom både private forbrugere og virksomheder skal sortere mere og mere affald selv, har vi udbygget det vi i daglig tale kalder varegården (Fritz Hansens Vej), for at kunne rumme flere containere. Vi kan måske omdøbe det til ”sorteringsgården” inden længe.


Solceller på taget – tilladelsen fra kommunen var mildest talt noget forsinket. Det gjorde at lovgivningen i mellemtiden blev tilpasset, således at vores ellers bæredygtige tiltag ikke længere var rentabelt for foreningen, så vi har desværre været nødsaget til at forkaste planerne.


El lade standere – vores store ønske tilbage i 2020 var at få opsat lade standere. Det er det stadig…..

Tilladelsen er kommet i hus fra kommunen, men forsynings selskaberne her i hovedstadsområdet, som skal tilslutte standerne, er naturligvis lagt ned af henvendelser, så nu er det dem, der ikke kan følge med efterspørgslen. Vi har foreløbig fået tilkendegivelse om at det nu tidligst sker i 3 kvartal af 2022. Vi er rigtig ærgerlige over at vi ikke kan komme i gang med at tilbyde denne mulighed til vores medlemmer og byens borgere i øvrigt, men desværre kan vi hverken gøre fra eller til.


Vores samarbejde med OSUMA, som vi har haft satset på i forhold til kunder der har ønsket at bestille varer online, blev vi nødsaget til at opsige sidste år. Emballage- og fragt omkostningerne blev simpelthen for dyre, så det var ikke længere en rentabel forretning for os. OSUMA er efterfølgende overtaget af COOPMAD.dk


Støtte til lokalsamfundet:
Hjælp din nabo – vi støttede med 150t kr. til de øvrige butikker i byen, i solidaritet med deres tvungne nedlukning i 2020 og 2021. Det var en kærkommen støtte til butikkerne i byen, som vi ikke kan undvære, hvis Allerød fortsat skal være en attraktiv handelsby.


Bestyrelsen har altid haft et ønske om at bakke op om det lokale foreningsliv – ud over vores almindelige daglige sponsorater og støtte til det lokale foreningsliv – gav vi således 200 tkr. til at genstarte foreningslivet efter nedlukningen i starten af 2021.


Og det var en stor glæde at kunne støtte så mange forskellige foreninger og projekter, så bestyrelsen har besluttet at vi igen i år vil gå bredere ud og støtte foreningslivet.


Tanken er at vi fremadrettet vil støtte foreningerne på denne måde med en større pulje hvert år, hvor foreningerne i en begrænset ansøgningsperiode kan ansøge om tilskud til aktuelle projekter / arrangementer.


Vi har derfor erstattet Kvickly Allerød Prisen, som har været uddelt i 30 år, med denne støtte fremadrettet, da vi føler det vil give mere værdi for langt flere borgere i kommunen.


Vi håber at I medlemmer synes om vores nye tiltag og vil efter generalforsamlingen offentliggøre vores støtte, som igen i år er besluttet at udgøre 200.000 kr. Hertil har vi støttet Tennisklubben med et større beløb til anlæg af 2 nye padle baner og vi har støttet ”Troldeprojektet” med et større beløb.


Lokale butiksarrangementer for vores medlemmer kan vi ikke prale det store af i 2021. Det ønsker vi naturligvis at råde bod på. Vi har flere arrangementer i støbeskeen, men har af gode grunde været lidt tilbageholdende. Vi håber på jeres forståelse og forventer at vende stærkt tilbage inden alt for længe!


En enkelt aktivitet i butikken fik vi dog arrangeret i 2021, nemlig vores Jule surprise – vores uddeling af 300 overraskelsesposer i december måned var bestyrelsens måde at sige glædelig jul på sidste år.


Vi må se hvad muligheder vi får her i 2022.


Foreningen
Medlemstallet i vores forening er nu ca. 12.100, uændret i forhold til 2020o g vi har nogen af de mest loyale medlemmer i hele landet. Tusind tak for det!
Vores kundetilfredshed ligger markant over Kvickly kædens generelle kundetilfredshed, og det kan vi selvfølgelig kun være stolte af. Medarbejderne gør hver dag deres bedste for at leve op til jeres tillid og loyalitet.


Digitale tiltag
Coop app’en er en stor succes. Mere end halvdelen af foreningens medlemmer har hentet app’en og Scan & betal udgør nu ca. 12 % af de daglige indkøb. En del af app’en er også Coops Prime konto, en form for madkonto, hvor du indtjener ekstra bonus på bl.andet Thise og Anglamark varer, er også
meget udbredt i Allerød. Vi har knap 500 medlemmer, der benytter Prime konto, når de handler hos os, og vi topper i landet i forhold til dette.


Coop Landsråd
Coop har et levende medlemsdemokrati med aktive bestyrelser over hele landet.


Som lokal bestyrelse er vi med til at vælge landsrådet, som er den øverste landsdækkende forsamling, og i efteråret satte valgdeltagelsen igen rekord med 82,0 procent. Landsrådet træffer de større strategiske beslutninger, som for eksempel at stifte en bank for medlemmerne.


100 medlemmer af Coops landsråd er engagerede medlemmer, som er valgt ind af lokale bestyrelser i Kvickly, SuperBrugsen og Lokal- og Dagli’Brugsen.
Vi er så privilegerede her i vores forening at have 2 landsrådsmedlemmer. Hertil er Ole, vores direktør en af talsmændene for landets selvstændige brugsforeninger, og er derfor tæt på, når der skal forhandles aftaler med Coop.


IT – nyt system
Coop er stadig i gang med at udrulle sit nye IT system, og som Ole også kommer ind på, koster det foreningerne mange penge, og udfordringer, men det er nødvendigt, for at opgradere vores IT-platform.


Coop forventer at IT konverteringen er på plads senest i 2024.


Fremtidsplaner:
Vi er i bestyrelsen generelt optaget af bæredygtighed, energibesparelse og mindre madspild og vi drøfter til stadighed hvilke muligheder vi har for at blive mest muligt klimavenlige.


Butikken er aktiv på ”To good to go” app’en, vi sætter datovarer ned i pris inden udløb eller udnytter fødevarerne i delikatessen til færdigretter, for at undgå unødigt madspild og butikken gør rigtig meget for at affaldssortere. Vi kommer dog ikke uden om, at varer må kasseres.


Selv om vores ønske om solceller måtte skrinlægges, så forsøger vi at finde andre løsninger for at energioptimere. Aktuelt arbejder vi på en varmepumpeløsning, men det er på det tidlige stadie endnu.


Vi er også optaget af at butikslivet generelt fungerer i Allerød by, så borgerne har lyst til at blive i byen og handle. Vi bidrager til Handelsforeningen og drøfter også aktivt hvad vi kan gøre, for at opretholde liv og spændende butikker i bymidten.


Ellers er vi meget optagede af den aktuelle situation i verden i øjeblikket. Covid19 og stigende energipriser i efteråret blev i år efterfulgt af krig i Ukraine, som netop nu påvirker hverdagen for os alle. Begge dele resulterer i stigende priser generelt på madvarer og andre varer. Vi har derfor heller ikke kunnet undgå prisforhøjelser i butikken, ligesom en del varer kan blive sværere at skaffe. Vi gør alt for at I kan få alt det I plejer i butikken, men det kan nok ikke undgås, at der vil være færre varianter at vælge imellem. Vi følger situationen nøje og håber at vi snart kan se fremad mod fred og stabile leverancer over landegrænserne. Der er ikke tvivl om at det vil presse driften i dagligvarebranchen generelt, men heldigvis har vi en solid forening.


Jeg vil slutte bestyrelsens beretning med en stor tak til vores direktør Ole og butikkens personale, som har ydet en fantastisk indsats i 2021. Uden jeres gode humør og lyst til at give den ”en ekstra skalle” når det hele har været svært, var det aldrig gået.


Allerød, den 27. april 2022


Lillerød Brugsforening, Formand Betina Clod Præstholm

Beretning 2020

Bestyrelsesberetning 2020


Beretningen for regnskabsåret 2020 står i COVID19 tegn.


Året startede planmæssigt og vi var i januar i gang med diverse projekter i butikken, herunder ændring af bageriudsalget til Coop’s nye design BrødCooperativet, der skulle stå klar i starten af februar. Vi var også i gang med diverse reparationer af gulve, toiletter m.v. i de første måneder af året.
11. marts 2020 blev dagen vi ikke glemmer foreløbig. De første dage og uger var nok uvirkelige for de fleste af os og på få dage skulle vores butik være klar i forhold til at overholde myndighedernes retningslinjer.


Et stort arbejde blev på rekordtid igangsat for at skabe muligheder for, at vi alle sammen stadig kunne handle sikkert og ansvarligt i vores butik. Håndsprit og afstandsmarkeringer og senere mundbind er blevet vores nye følgesvende og der skal lyde en stor ros og tak til alle ansatte, som har gjort en kæmpe indsats for at gøre deres ypperste for at vi alle har kunnet få en god oplevelse ud fra de nu givne omstændigheder.


Det har ikke altid været lige let. Der har været skiltet på mange fronter, for at gøre os alle opmærksom på at holde afstand, bruge håndsprit, handle kun 1 fra husstanden så vi ikke bliver for mange i butikken.


Det er min oplevelse, at det nok er i forhold til at handle alene, at vi har haft sværest ved at navigere. Vi har jo heller ikke haft ret mange andre fornøjelser tilbage, så fuldt forståeligt, men ind imellem en udfordring, når butikken har sine travle tidspunkter.


Vores Scan og betal fik sidste år også et løft, vi nok ikke havde forventet. 9% af indkøbene i butikken sker nu via scan og betal og mange har været glade for denne mulighed i den periode vi nu har stået igennem.


Covid19 har endnu ikke sluppet sit tag i os – hvem havde troet det tilbage i marts måned sidste år.
COVID19 er også en del af årsagen til at butikkens resultat i 2020 overstiger alle forventninger. En omsætningsstigning på over 10 mio. og et resultat før skat på den gode side af 6 mio. må siges at være meget tilfredsstillende.


Vores stigende omsætning kom dels fra stigende onlinesalg via OSUMA i de første måneder af nedlukningen og ellers har vi selvfølgelig mærket
- at vi ikke har kunnet gå ud og spise, som vi plejer og derfor har handlet flere dagligvarer
- at vi har holdt ferie her hjemme
- at mange har arbejdet hjemmefra
- at mange køber flere kvalitetsvarer for at forkæle sig selv lidt.


Ole vil komme nærmere ind på vores fine regnskab når han gennemgår tallene.


Genåbningen af byens øvrige butikker er heldigvis også en realitet nu. Vi har virkelig savnet livet i gaderne, og har derfor også valgt at give penge til byens øvrige butikker, som har måttet holde lukket siden jul. Alle butikker som er med i Handelsforeningen har vi hjulpet med annoncering i forbindelse med genåbningen og vi er rigtig glade for, at der nu er liv i bybilledet igen. Vi håber også, at I støtter op om de lokale butikker igen.

 

Som alle har oplevet, måtte vi også aflyse arrangementer i 2020. Vi skulle have holdt fest for alle medarbejderne i april. Det blev udskudt til april i år, men desværre må vi udskyde endnu engang til næste år. Vi ville ellers rigtig gerne have givet medarbejderne denne velfortjente gestus som tak for deres indsats.


Og selvfølgelig ville vi også rigtig gerne have indbudt til et festligt arrangement for vores medlemmer. Det blev desværre heller ikke muligt. Vi håber at kunne vende stærkt tilbage inden alt for længe!


Vores kundetilfredshedsmåling i 2020 var også uovertruffen. Vi er taknemmelige for at vi er i TOP 5 i hele landet, blandt alle butikker, som har de mest tilfredse og loyale kunder. Tusind tak til jer. Alle medarbejdere gør hver dag deres bedste for at leve op til jeres forventninger.


Vi har blandt personalet haft flere jubilæer i 2020. 25 års jubilæum og 40 års jubilæum. Det vidner om at vi har trofaste loyale medarbejder.

 

Ellers har året 2020 være præget af:
- Coop’s nye IT-system er under udrulning. Det skal blandt andet gøre det nemmere for medarbejderne i forhold til bestillingsrutinerne m.v. Et nyt system har altid ”børne sygdomme”, men personalet er fortrøstningsfulde og kan se, at det på sigt vil give overskud til andre opgaver.
- Coop valgte også at lukke et af deres lagre i 2020 og samle logistikken på 1 lager. Det har også givet problemer i indkøringsfasen med manglende varer ind imellem. Vores butik har ikke været lige så hårdt ramt som andre, specielt i Jylland har der været butikker med meget tomme hylder.
- Øgede IT omkostninger påvirker også vores butik. Vi er en af de store butikker i Coop familien og derfor er vores bidrag til fællesskabet også noget der kan ses i regnskabet.
- Coop fik ny direktør efter Peter Høgsted i 2020. Vores nye administrerende direktør er Kræn Østergaard, som har et stort ønske om at samarbejde med de selvstændige brugsforeninger om et fælles Coop. Der er sat et nyt hold i direktionen, og vi er meget fortrøstningsfulde i forhold til de nye kræfter, der skal hjælpe COOP videre.
- OK som primært ejes af andelshavere fra brugsforeningerne og COOP Danmark har også stor succes og har stor fremgang på markedet for solceller, varmepumper, el-lade standere til el-biler m.v.
- Forsat udvikling af COOP app’en med henblik på at formidle gode tilbud og fordele til medlemmer i stede for dyre tilbudsaviser. Seneste tiltag i app’en er Primekontoen har også udviklet sig til en succes, en form for madkonto via Coop app’en, hvor du også opnår yderligere rabat på Coop’s egne mærkevarer.
- GoCook smagekassen blev uddelt til 177.000 skoleelever i 2020. Det er rekord.
- Crowd funding. Coop’s formidling af kontakt til lokale producenter, der søger støtte til projekter førte til indsamling af 10,5 mio. i 2020.
- I forhold til ansvarlighed er det fortsat Coop’s ønske at være Danmarks mest ansvarlige dagligvarevirksomhed. Coop fik prisen for mest bæredygtige brand for 3. år i træk. Jeg kan i den forbindelse nævne at Coop genanvender 600 ton plast fra emballage hvert år.
- Over 1,9 mio. er nu medlemmer af Coop og heraf tegner Lillerød Brugsforening sig nu for knap 12.000 af medlemmerne.


Vores fremtidsplaner i butikken er vi godt i gang med at realisere:
- Vi skal have solceller på bygningen – vi er klar til at gå i gang, men mangler en lille byggetilladelse fra Allerød Kommune. Den har desværre lange udsigter i lyset af kommunens seneste udmelding omkring arbejdsmængde og sygdom blandt personalet.
- Vi sætter i år 2 el-lade standere op på vores parkeringsareal tæt ved vores gas udleveringsbur. Det håber vi bliver til glæde for byens borgere.
- Vores bageri er vi i gang med at udvide med mere køleplads.
- Fiskebutikken er renoveret her i de første måneder af 2021 og står nu fin og færdig.
- Sidst men ikke mindst har vi, med baggrund i det flotte resultat sidste år, besluttet at uddele 100.000 kr. til at sætte gang i forenings- og kulturlivet igen. Vi har fået mange ansøgninger og glæder os til at sætte navn på de heldige modtagere inden længe.

Bestyrelsen vil afslutningsvis takke alle medlemmer og kunder for at bakke op om butikken. Husk at I altid kan komme med forslag til hvad vi kan gøre bedre og anderledes. Vi vil rigtig gerne høre fra jer og blive inspireret.


Allerød, den 21. april 2021

Beretning 2019

Februar 2020


1
Bestyrelsens beretning 2019

Denne beretning er forberedt inden verden ændrede sig og Corona virus blev en del af vores hverdag.
Det ændrer dog ikke ved at Lillerød Brugsforening stadig er et fællesskab, som I medlemmer ejer.


Vi er som bestyrelse glade for at give jer mulighed for at få indflydelse og være med til at sætte jeres præg på lokalsamfundet og butikkens udvikling. Det kan I gøre dagligt i butikken, eller ved at kontakte en af os i bestyrelsen, hvis I har forslag eller ideer, som I mener kunne give værdi for vores fælles butik.
Fællesskabet og vores medlemsdemokrati er det, der adskiller os fra de fleste andre virksomheder, og det er med til at gøre vores butik/brugsforening til noget helt særligt.
Både Coop og alle de selvstændige brugsforeninger i Coop er 100 % ejet af medlemmerne. Vi har altså ingen aktionærer, der skal have udbytte af vores forretning. Vi har kun vores medlemmer at tage hensyn til.
Nye medlemmer i 2019

I 2019 har mere end 53.000 nye medlemmer, meldt sig ind i foreningen. Så pr. 1. januar 2020 er vi 1.838.661 medejere af Coop og brugsforeningerne.
Her i Lillerød Brugsforening har vi i årets løb fået 200 nye medlemmer, og pr. 1. marts 2020 var vi i alt 11.728 medlemmer.
Ud over at drive en god og ansvarlig forretning, er det vores opgave at give vores medlemmer særlige fordele og indflydelse:
Som medlem får du bonus og personlige tilbud, når du handler og bruger Coop app’en eller viser dit medlemskort.
Februar 2020

 

2
Coop App og ”Scan & Betal”
Scan & Betal blev i løbet af 2019 rullet ud over hele landet så medlemmer og kunder kan springe køen over og selv scanne deres varer med Coop App’en undervejs i butikken eller benytte selvbetjeningskasser ved udgangen. ”Scan & Betal” blev indført hos os i Allerød lige efter sommerferien og fra starten havde vi et mål om at ca. 3% af vores ekspeditioner skulle gennemføres via Scan Selv. Pr. 1. marts 2020 lå niveauet på 4%
Coop App’en fik sit gennembrud i 2018 og har i 2019 med over 1,6 mio. downloads og 450.000 aktive brugere igen øget sin popularitet. I vores butik har ca. 45% af medlemmerne downloadet Coop app’en pr. 1. marts 2020. Dermed er der ved at være et effektivt alternativ til de trykte tilbudsaviser, som flere og flere siger nej tak til samtidig med, at omkostningerne til distribution blot stiger. Jeg kan fortælle jer at distributøren af vores tilbudsavis forhøjede prisen med mere end 50% her fra 1.1.20 for uddeling af tilbudsaviser.
I april 2019 blev antallet af personlige tilbud udvidet, så vi medlemmer nu kan aktivere 10 tilbud ud af 50 mulige – altså dobbelt så mange som tidligere.
Hvis du endnu ikke er kommet i gang med at bruge Coop App eller har spørgsmål – så er du velkommen til at tage fat i og få vejledning fra os i bestyrelsen eller spørg en af vores medarbejdere i butikken.


Samvirke
Som medlem får du også helt gratis Samvirke, som er Coops journalistiske medlemsmagasin, som klæder medlemmerne på til at træffe gode valg omkring forbrug, mad og bæredygtighed, og som giver inspiration til det gode hverdagsliv.
Samvirke er ikke blot et magasin på papir - det kan også læses digitalt i Coop App’en eller på nettet og på sociale medier. Samvirke.dk er en af danskernes foretrukne hjemmesider, og Samvirke findes desuden på Facebook, Twitter og Instagram. Som noget nyt kan medlemmerne også lytte til Samvirke som podcast, når de er på farten, eller hvis de foretrækker ny viden og journalistik i ørerne.
Februar 2020

 

3
Bestyrelsens arbejde
Mange bliver tit overraskede over at høre, at der står lokale kræfter bag Coops butikker, og at vi er valgt af medlemmerne.
Vi er i øjeblikket 6 medlemsvalgte bestyrelsesmedlemmer og 2 medlemmer valgt af medarbejderne. Vi kan ifølge vores vedtægter være op til 7 medlemmer i bestyrelsen.
Lad mig præsentere mine kollegaer i bestyrelsen
Allan Risager Inge Rörig-Dalgaard Klavs Bach Maibritt Deichmann Tue Skovgaard
Og medarbejdernes repræsentanter er
Anja Borggreen Tine Borggren
Vores bestyrelse arbejder overordnet for at
 at styrke fællesskabet i vores by/lokalområde
 at udvikle vores butik som indkøbssted
 at styrke Coops arbejde med ansvarligt forbrug


Vi ønsker til stadighed at styrke livet i bymidten, så vi forhåbentlig kan være med til at fastholde at borgerne i kommunen lægger deres indkøb lokalt. Vi støtter op om lokale arrangementer og samarbejder med de bynære kulturinstitutioner og foreninger, eksempelvis Mungo Park, Allerød Bio m.fl.
Vi arbejder p.t. på et fællesspisningsarrangement sammen med Mungo Park og vores City Manager. Det kommer forhåbentlig til at løbe af stablen i oktober, så holde øje med Allerød Nyt.
Vi arbejder også til stadighed på at udvikle butikken og heldigvis har vi en fantastisk direktør i Ole, som til stadighed inspirerer og udfordrer os, når der skal tilpasses og forandres. Han har sammen med medarbejderne fingeren på pulsen i forhold til hvad der rør sig hos jer medlemmer, og det prøver vi efter bedste evne at agere på
Vi er selvfølgelig også meget optaget af den generelle samfundsmæssige fokus på bæredygtighed og ansvarligt forbrug, og har igennem de sidste mange år arbejdet på at nedbringe vores C02 aftryk.
Februar 2020

 

4
P.t. arbejder vi på at få opsat solceller på taget, da omkostningen hertil efterhånden er nede i et niveau, hvor det vil give værdi i forhold til besparelserne vi kan opnå på energiforbruget.
Faktisk har vi halveret vores samlede omkostning til energi de seneste 10 år.
Vi arbejder også på en modernisering af vores vedtægter, men har valgt at udskyde præsentationen af denne til næste år, hvor vi forhåbentlig kan samle en større andel af medlemmer igen under lidt andre former
Medlemsdemokrati og Coops landsråd Coop har et levende medlemsdemokrati med aktive bestyrelser over hele landet.
Som lokal bestyrelse er vi med til at vælge landsrådet, som er den øverste landsdækkende forsamling, og i efteråret satte valgdeltagelsen rekord med 80,7 procent. Landsrådet træffer de større strategiske beslutninger, som for eksempel at stifte en bank for medlemmerne.
Vi var så heldige at få et lokalt medlem i Landsrådet i 2019 efter at Irene Nielsen i mange år har været aktiv på denne post. Det er Lise Brøcher, som vi nu tilbyder den ledige bestyrelsespost, da hun på denne måde vil kunne bidrage bedst muligt i Landsrådet, når hun også har forankring i en lokal bestyrelse. Vi håber I vil støtte op om vores anbefaling, når vi senere skal vælge bestyrelsesmedlemmer

 

Aktiviteter i årets løb
Vi blev forkæmpere i forhold til at gemme tobakken væk, så vi forhåbentlig kunne være med til at færre unge begynder at ryge. Det skete allerede i januar, og nu i denne måned var der politisk opbakning til at det nu skal gælde alle, der forhandler tobak. Omsætningen fra Osuma, som vi samarbejder med i forhold til at tilgodese kunder der ønsker at bestille varer on-line, blev mere end fordoblet i 2019, og det har betydet et behov for mange ekstra hænder til at pakke varer, for at kunne følge med. Det afspejles også i vore omkostninger til løn. Vi indførte parkeringsvagt i maj. Vi oplevede et stigende problem med at vores henstilling om at parkere maksimalt 3 timer ikke blev fulgt, og vi observerede meget langtidsparkering på vores pladser, hvilket betød at der ofte var problemer med at få plads, når I som kunder skulle ned og handle. Det er nu vores opfattelse at der i langt højere grad er plads til at parkere, når I skal handle. Og husk det er stadig gratis at parkere på vores parkeringspladser.
Februar 2020

 

5
Største gene for os som kunder og for medarbejderne især, har uden tvivl været den svingende og til tider svigtende varelevering gennem 2019. Vi har nok alligevel været heldige i forhold til butikker i Jylland, hvor jeg har hørt om rigtig mange tomme hylder i løbet af 2019. Det har ikke været min oplevelse, når jeg har været nede og handle, at der har været gabende tomme hylder. Den svigtende levering skyldtes at Coop i 2019 lukkede et lager i Vejle, og i den forbindelse ikke havde helt styr på logistikken. Det er heldigvis blevet meget bedre i løbet af 2020, men butikken oplever stadig lidt udfordringer ind imellem. Kvickly Allerød har i årets løb deltaget i Go Cook, et samarbejde med skoler om at give børn bedre madoplevelser. I år blev der bagt pizzaer, og selv om det var en regnfuld dag, var det glade elever, der deltog Smagekasser er en anden stor aktivitet som Coop tilbyder landets skoler. Sidste år var de Klima på menuen og over 150.000 elever fik glæde af smagekasserne. Vores Kundemetermåling som vi gennemfører hvert år var også i 2019 fantastisk flot. Tak for jeres tilbagemeldinger. Kvickly Allerød landede som nr. 4 på landsplan målt på mest tilfredse kunder. Det er vi super stolte af! Årets resultat kan vi bestemt heller ikke være utilfredse med. Vi landede på et resultat efter skat på 4,4 mio. Og Ole vil komme nærmer ind på detaljerne i det flotte regnskab, når han gennemgår det om lidt. I butikken er der i år allerede sket forandringer, da bageren har fået nyt udseende idet vi nu indgår i Brød Cooperativet, som er Coops nye koncept indenfor brød og kager. Coop indfører også nyt lagerstyrings- og varebestillingssystem her i 2020. Systemet vil, når det er implementeret, være en stor lettelse for medarbejderne i forhold til varebestilling. Vi krydser fingre for at overgangen til dette nye system vil ske uden de store problemer for såvel medarbejdere som kunder. Vi vil afslutningsvis sige en stor tak til alle medarbejdere i butikken for en stor indsats i 2019.

Beretning 2018

Bestyrelsens beretning

 

Også i 2018 har vi mærket, at vores kunder har flere penge til forbrug og gerne vil spare tid på daglige indkøb og madlavning. Efterspørgslen efter nemme måltidsløsninger stiger til stadighed. Vi mærker i høj grad konkurrencen fra udbydere af måltidskasser, dagligvarehandel på nettet og at vores kunder i stigende grad spiser ude.

Samtidig er udrulningen af Coop’s nye økonomisystem stadig i fuld gang, og det koster de enkelte butikker store IT omkostninger. En stor butik som Kvickly Allerød betalte sidste år 0,5 mio. ekstra til udrulningen af det nye IT system. Vi anslår at vores IT bidrag vil stige med 0,5 mio. om året de næste 4 år, indtil de nye systemer er endeligt udrullet. Til gengæld skulle vi blandt mange forbedringer gerne få en mere effektiv varestyring til glæde for personalet.

Med disse økonomiske og samfundsmæssige perspektiver kan vi godt være tilfredse med vores omsætning på 185 mio. og et resultat på 2,6 mio. efter skat.

Takke være en ihærdig indsats fra vores medarbejdere, der hver dag knokler for at gøre butikken indbydende og inspirerende at komme i, har vi vores mange trofaste og loyale kunder, som handler hos os.

Ca. 11.000 medlemmer er tilknyttet Kvickly Allerød og mere end 1/3 del benytter nu Coop’s app, når der skal tjekkes tilbud, opskrifter, kvitteringer m.m.

Vores kundemeter måling viser at Kvickly Allerød er top 5 i landet blandt alle Coop’s butikker, når det kommer til mest tilfredse kunder. Stor tak for det!

Bestyrelsen består af 6 medlemmer valgt af jer, 2 medlemmer valgt af medarbejderne og selvfølgelig vores direktør Ole, som for øvrigt snart kan fejre 10 års jubilæum her i butikken.

Vi er i alderen 45-65 år og arbejder til daglig indenfor undervisning, politi, ingeniørvirksomhed, bank og økonomi.

Vi bruger vores erfaringer og kompetencer hver især i forhold til det at drive en stor virksomhed, og

med det bestyrelsesansvar, der følger med i en virksomhed af vores størrelse.

Vi mødes ca. 1 gang om måneden. I øjeblikket drøfter vi især hvordan foreningens formue bedst muligt kan forvaltes, og strategiske overvejelser omkring vores by og hvordan vi kan bidrage til at udvikle byen og fastholde forretningslivet i bymidten. Vi drøfter blandt andet ejendomskøb, nye forretningsområder og naturligvis vedligeholdelse af vores butiksareal til glæde for jer kunder. Vores næste store investering bliver nye kasseterminaler og ombygning af for området. Det bliver nok i løbet af 2020 at det sker.

I bestyrelsen drøfter vi selvfølgelig også mere politiske emner, der vedrører butiksbranchen. For eksempel drøftede vi i efteråret om vi kunne være med til at gå forrest i forhold til at gøre tobakken mindre synlig, så vi kan forsøge at hjælpe med til at færre unge begynder at ryge. Resultatet kunne I se lige efter nytår, hvor tobakken blev skærmet af. Et tiltag vi fornemmer er blevet overvejende positivt modtaget blandt vores kunder

Lidt har vi også brugt penge på i 2018

- Nye flaskeautomater

- Ny frugt og grønt køler til økologiske varer

- Omrokering i tørvarer. Da antallet af økologiske varer stadig stiger, blev det besluttet at nedlægge vores særlige økologiafdeling og flytte de økologiske varer ud blandt de traditionelle. Det krævede vist lidt tilvænning for os alle, men jeg er da ved at have vænnet mig til de nye placeringer. Det håber jeg også I er.

- Mere end 1000 varer er sat ned til Fast Lavpris i 2018

- 7 af vores kølebokse er udskiftet

- Vores kundevogne er blevet udskiftet

- En stor fest for personalet blev afholdt i Allerød konferencecenter

- Vi har givet bidrag til mange arrangementer og foreninger gennem året. Vores største bidrag går til en af kommunens helt store foreninger, Allerød Fodbold Klub. Samlet set har vi ydet sponsorater og bidrag til støtte af lokale foreninger og arrangementer på mere end 0,5 mio. i 2018

Vi håber også, efter forslag fra salen sidste år, at I har bemærket at vi har opsat et par stole til et lille

hvil i varehuset. Disse er placeret i vores tekstil og isenkram afdeling.

Vores samarbejde med OSUMA, dagligvarer på nettet, stiger stadig. Hele ugen, men specielt om søndagen har vores medarbejdere fået mere og mere travlt med at pakke varer, der skal leveres til kunderne. Nogle søndage er der mere end 120 ordrer, der skal pakkes og gøres klar til udbringning.

Vi har også indgået samarbejde med "To good to go" for at begrænse vores madspild endnu mere end vi har gjort før. Rester af bagerbrød, som ikke er blevet solgt, undgår på denne måde at blive til madspild.

Aktiviteter i butikken til glæde for medlemmer og personale havde vi også en del af i 2018. Specielt kan nævnes

- Peter Mygind holdt foredrag om mobning

- Øl smagninger

- Portvinssmagning

- Go Cook – pizzabagning med en skoleklasse

- Kåring af årets julebryg

- Personalet blev inviteret i Allerød Bio for at se den nye Jussi film

 

- Sidst men ikke mindst flere 20% dage i løbet af året.

Jeg havde selv fornøjelsen at være på studietur til Færøerne med de øvrige 12 formænd fra landets 13 selvstændige Kvickly butikker. En tur der helt sikkert har givet inspiration, men også bekræftet mig i, at vores butik her i Allerød, og de omgivelser vi har er noget vi skal værne om også i fremtiden.

Vi besøgte blandt andet:

- Den lokale brugsforening

- Den lokale Energivirksomhed, der samarbejder med OK

- Færøernes største lakseproducent, og dermed Færøernes største virksomhed

- Et lokalt Mejeri og et lokalt bryggeri

- Altinget,

- En lokal kommune samt en lokal bank

Det var meget spændende at høre, hvordan et lille samfund som Færøerne klarer sig og til stadighed forsøger at gøre sig uafhængige af støtte fra Danmark, men at det samtidig betyder at øerne er massivt økonomisk afhængige af deres største ek-sportvare laksen. Det er for øvrigt færøersk laks I kan købe i fiskebutikken.

Afslutningsvis har Coop generelt også haft mange indsatsområder i 2018. Det er der lavet en lille film om, som vi skal se om lidt, men lad mig slutte bestyrelsens beretning af med at takke Ole og de øvrige medarbejdere i butikken for en fantastisk indsats også i 2018 og tak til alle medlemmer og kunder fordi I til stadighed støtter op om butikken.

Beretning 2017

Bestyrelsens beretning

Bestyrelsens beretning for 2017 er nok lidt mere afdæmpet end sidste år, hvor vi  fejrede foreningens 100 års jubilæum, og alligevel har der været store forandringer i gang også i 2017.  Vi ønsker til stadighed at vores butik skal være opdateret og indbydende for kunderne.

Vi fik ny mælkeafdeling i starten af 2017, hvor der kom låger foran kølerne. Dette skulle gerne mindske butikkens energiforbrug de kommende år.

Vores Sund og Smuk afdeling har også fået en forskønnelse, så varerne her præsenterer sig endnu bedre.

Området ved delikatessen blev udvidet for at skabe mere plads til kunderne.

Vi har fået nyt større blomsterudvalg efter at butikken har indgået samarbejdsaftale med Remar Blomster.

Vi håber at forandringerne har glædet jer kunder lige så meget som personalet.

Vores butik mærker også konkurrencen i dagligvarebranchen, og specielt kundernes forbrugsmønster, som ændrer sig hastigt. Det går godt i Danmark og kundernes/jeres husholdningsbudget eller rådighedsbeløb stiger støt. Det er derfor blevet meget almindeligt, især i vores del af landet, at spise ude en eller flere gange om ugen eller købe færdigretter eller retter, der kræver et minimum af tilberedning.

Som eksempel kan jeg nævne vores nytårsmenu. Vi fik 300 bestillinger og det var 100 mere end året før. Og Kvickly Allerød er jo ikke de eneste der leverer nytårsmenuer.

Hvor mange af jer fik mad leveret nytårsaften?

Måltidskasser er også et marked som stiger hastigt. Tænk bare på Coop.dk, Nemlig, Årstiderne, Ret Nemt og Osuma.  Kvickly Allerød pakker varer til Osuma hver dag. Varer som leveres direkte til forbrugerne.

Ole og de øvrige medarbejdere arbejder til stadighed med at imødegå disse forandringer i forbrugsmønstret og tilpasse vores sortiment til denne efterspørgsel.

Fra bestyrelsen skal der lyde en stor tak til alle medarbejdere for en stor indsats i 2017 og en stor tak til vores medlemmer for jeres loyalitet.

 

Ud over vores egen lille butik er vi også del af et større fællesskab COOP.

Coop-kortet er beviset på, at du er medlem og dermed medejer af vores brugsforening. Via brugsforeningens medlemskab af Coop er du også medejer af Coop som koncern.

I dag er vi mere end 1,7 milloner medlemmer, heraf har Lillerød Brugsforening ca. 11.000 medlemmer.

Fællesskabet er det, der adskiller os fra de fleste andre virksomheder og det er med til at gøre vores butik til noget helt særligt.

Ud over at drive god og ansvarlig forretning for alle kunder, er det vores opgave, at give vores medlemmer særlige fordele og indflydelse. Som medlem får du bonus og personlige tilbud, når du handler og bruger Coop app’en eller viser dit medlemskort. Som medlem får du også helt gratis Samvirke, som er et foreningsblad med relevant stof om mad, sundhed og forbrug.

Som lokal bestyrelse er vi med til at vælge landsrådet, som er den øverste landsdækkende forsamling. Landsrådet træffer de større strategiske beslutninger, som eksempelvis at stifte en bank for medlemmerne.

Coop har i 2017 fået mere end 70.000 nye medlemmer, som alle er sammen om at eje Coop.  

Vi er rigtig mange ejere af Coop og det betyder, at vi kan opnå rigtig mange ting i fællesskab.

Sammen kan vi

    • … udvikle vores madkultur
    • … få endnu bedre mad og varer på hylderne
    • … mindske madspild
    • … forbedre dyrevelfærd
    • … mindske kemien i hverdagen
    • … gøre visioner til virkelighed for lokale fødevareproducenter.

 Blot for at nævne nogle af de områder, Coop arbejder med.

Husk at I altid er velkomne til at tage fat i os i bestyrelsen, hvis I har forslag til nye tiltag, idéer til arrangementer eller bare vil vide mere om, hvordan det går med jeres egen butik.

I Coop har vi et medlemsprogram, hvor formålet er, at gøre det endnu nemmere og billigere for medlemmerne at få bedre mad og måltider.

I 2017 fik vores app et regulært gennembrud, og over 800.000 danskere har indtil videre hentet app’en og bruger den til at tjekke tilbud, få inspiration til madlavningen, betale i butikken og til at holde styr på bonerne.

App’en giver mulighed for, at I som medlemmer kan modtage gode lokale tilbud fra butikken og nyheder og invitationer fra os i bestyrelsen direkte på jeres telefon.

Her i vores butik er det nu mere end 33% af medlemmerne, der har hentet app’en.

Butikken gør en stor indsats for at hjælpe alle, der gerne vil i gang med at bruge app’en

Er der nogle af jer, som endnu ikke er kommet i gang med at bruge app’en, så vil vi i bestyrelsen også meget gerne hjælpe jer i gang.

Har man ikke en smartphone, er det mulig at se og aktivere sine personlige tilbud på sin PC – login på coop.dk/medlemstilbud

Vi har også medlemmer, som foretrækker at bruge deres plastic medlemskort som hidtil, og det virker naturligvis, som det plejer.

Som aktiv i Coops forening er der masser af muligheder for at uddanne sig og få ny inspiration til forenings- og bestyrelsesarbejdet.

Vi får mere end 200 kursustilbud om året, og sidste år deltog omkring 3.000 bestyrelsesmedlemmer i de mange kurser fra Coop eller Brugsforeningernes Arbejdsgiverforening, BA. (Vi er i alt ca. 3.700 bestyrelsesmedlemmer i brugsbevægelsen).

Nye muligheder for medlemmer

Som noget nyt kan I som medlemmer af Coop også deltage i nogle af Coops kurser, inspirationsarrangementer og debatmøder - selvom I ikke er valgt til en lokal bestyrelse eller på anden måde er aktive i brugsbevægelsen.

I det kommende år har medlemmerne mulighed for at deltage i:

 

    • Kan du smage, hvor kaffen kommer fra?
      Bliv klogere på kaffe fra hele verden og lav den perfekte kop. Smag dig klogere og få et indblik i de udfordringer og muligheder, som kaffebønderne i Kenya står over for.

 

    • Debatter om økologi, madspild og emballage

 

    • Samvirke på tur:
      Kom og deltag i en spændende debat om fremtidens mad sammen med Samvirkes redaktion. Hvad kommer maden til at bestå af? Og vil insekterne nogensinde krybe op ad menukortet?

Noget af det, vi kan være stolte af som medlemsejet virksomhed er, at Coop – og dengang vi hed FDB - altid har været bannerfører for ansvarlighed. Vi var først med økologi, og vi går forrest i kampen mod farlig kemi, hvor vi gør, hvad vi kan, for at holde problematiske stoffer væk fra hylderne.

Igen i 2017 prioriterede foreningen Coop at fremme ansvarlighedsarbejdet i Coop, og foreningen har støttet indsatsen med 18 millioner kroner. På den måde hjælper vi forbrugerne med at træffe de gode valg, hvad enten det gælder økologi, dyrevelfærd, sundhed, kemi, handel med tredjeverdenslande – eller bare at få lidt mere kvalitet eller smag for pengene.

Når du handler i vores butik, er du med til at skabe overskud til samfundet.

 

    1. Kampen mod skadelig kemi
      Vi fik i 2017 det såkaldte ”beskidte dusin” væk fra Coops egne varer.
      Siden 2016 har Coop arbejdet strategisk for at udfase 12 kemikaliegrupper fra vores egne varemærker. Det er problematiske kemikalier, som indtil videre er lovlige. Det, vi kalder ”det beskidte dusin”, er nu helt ude af alle varer i Coops egne omtankemærker Änglamark, Irmas Økologiske Hverdag og 365 Økologi.
      I slutningen af året udskiftede vi skruelåg på alle glas i disse mærker, så de ikke længere indeholder det hormonforstyrrende stof BPA. I 2018 vil lågene på resten af Coops egne varemærker følge trop.
      Trods de store fremskridt mener vi stadig, at der er meget at arbejde med på kemikalieområdet.

 

Vi mener, at lovgivningen skal følge med, så forbrugerne er sikret bedst muligt mod stoffer, der er under mistanke for at være sundhedsskadelige.

I efteråret afleverede vi over 21.000 underskrifter til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg med opfordring om at skærpe lovgivningen på området og forbyde en række stofgrupper. Forhandlinger førte efterfølgende til flere skridt i den rigtige retning, bl.a. bevilling af midler til forskning i cocktail-effekter.

I løbet af 2018 vil Coop sætte nye mål og arbejde sammen med leverandørerne for, at vi får endnu bedre og kemi-fri varer i andre varemærker.

 

    1. Vækst i økologi
      Coop arbejder på at ”gøre Danmark dobbelt så økologisk” og salget vokser markant år for år. Land og by, ung som gammel, - stort set alle kundegrupper lægger mere økologi i kurven, end de gjorde få år tilbage.

 

    • I 2017 introducerede vi 870 nye økologiske varer i Coops kæder
    • Salgsandelen af økologiske varer steg 16,5 %, så det økologiske salg nu udgør over 12 % af Coops samlede omsætning af fødevarer
    • Oktober 2017, som vi sammen med Danmarks Naturfredningsforening omdøbte til Øktober for at sætte særligt fokus på økologiske varer som en måde at reducere brugen af sprøjtemidler, blev den mest økologiske måned i Coops historie.

 

    1. Dyrevelfærdsmærket:

Med ”Dyrevelfærdshjertet” vil Coop motivere producenterne til at løfte dyrevelfærden. Derfor giver vi kun et hjerte, hvis dyrevelfærden ligger markant over dansk lovgivnings krav om opdræt af dyr.

De første 100 produkter med Dyrevelfærdshjertet var i november 2016 klar til kunderne i Coops 1200 butikker og på coop.dk MAD indenfor svinekød, kyllinger, mælk, æg og oksekød (fra malkekvæg) og siden da er vi kommet med yderligere 400 varer med mærket på.

Du kan finde varer med dyrevelfærdshjerter på indenfor mejeri, oksekød, svinekød, kylling, kalvekød og æg samt forarbejdede varer.

Vores kunder har taget godt imod mærket i det forløbne år, og salgsandelen af dyrevelfærdsmærkede varer er steget med 6,5 % i forhold til 2016.

Dyrevelfærdens stigende betydning for kunderne ses også på hylden med æg. Salget af buræg har længe været dalende, og nu har Coop taget konsekvensen og meldt buræg helt ud af sortiment i alle kæder per 1. januar 2018.

GoCook skaber madglæde og maddannelse
Vores butikker og bestyrelser på tværs af landet har i mere end 10 år samarbejdet med skoler over hele landet for at give børn flere og bedre oplevelser i køkkenet.

 

Coops Skolekontakt er Danmarks største private skoletjeneste og hjælper grundskoler over hele landet til gennemarbejdede materialer om forbrug og madlavning.

Den største indsats over for skolerne er GoCook, hvor formålet er at inspirere børn til at lave mad.

Om Smagekassen:

I alt 155.000 skolebørn på 3 ud af 4 skoler i Danmark arbejdede i november måned med årets GoCook smagekasse, der satte fokus på sunde madpakker og snacks med materialer og varer, som lærerne har hentet i Kvickly, SuperBrugser og Dagli’Brugser over hele landet.

Kvickly Allerød har også i år udleveret smagekasser til flere af kommunens skoler.

Vi kan være stolte af, at vi som medlemmer er med til at støtte, at Coop hvert år sender tusindvis af skolebørn fra 4.-7. klasse i skolekøkkenerne med ca. 50 tons gratis råvarer, undervisningsmaterialer og opskrifter.

Om GoCook on Tour:

En anden vigtig aktivitet i GoCook er ”GoCook on tour”, hvor GoCook-mobilen ruller rundt til butikker i hele landet. Det særlige ved ”touren” er, at den samler butik, bestyrelse og lokale skoler om madlavningen.
 

Vores formål med GoCook er at skabe en generation af børn og unge, der er bedre til at lave mad end deres forældre. Vores aktiviteter gør børn nysgerrige og modige på ny mad – og det giver samtidig et fagligt løft i skolen.

I Kvickly Allerød havde vi besøg af GoCook on tour i oktober, hvor elever fra Ravnsholtskolen bagte pizza’er. Det var et vellykket arrangement med glade kokke.  Måske var I forbi og få en smagsprøve?

Ud over Go Cook har vi i Allerød også haft medlemsarrangementer.

Karen Marie Lillelund besøgte os i Marts og talte om stress, humor, arbejdsglæde og janteloven.

Juleølsmagning, portvinssmagning og ølsmagninger har også været populære medlemsarrangementer i 2017.

 

I dag har I alle sammen fået en dækkeserviet, hvor I kan komme med konkrete forslag til nye initiativer i og omkring butikken og idéer til, hvordan vi som bestyrelse bedst kan komme i dialog med dig og vores andre medlemmer.

Vi vil gerne opfordre jer til at skrive jeres idéer og forslag på dækkeservietten.

Når du har udfyldt sedlen med dine forslag, må du meget gerne rive flappen af dækkeservietten og aflevere den til os i bestyrelsen.

Hvis du kunne tænke dig at være med til at finde på og arrangere nye aktiviteter i løbet af året, så skriv gerne dine kontaktoplysninger ned, så vi kan kontakte dig på et senere tidspunkt.


Alle Coops medlemmer har mulighed for at engagere sig og få indflydelse på Coop og arbejdet i andelsforeningen.

For mange af os, er det vores lokale butik, der er omdrejningspunktet for vores engagement. Det er her, vi primært er aktive. Og det er her, vi er med til at gøre en forskel.

Coop er også en landsdækkende brugsbevægelse og udviklingen af Coop har betydning for os alle og alle vores medlemmer.

Vi har brug for de bedste kandidater til landsrådet, fordi landsrådet har indflydelse på de store linjer i Coop. Vi har brug for kompetente medlemmer, der har store ambitioner på vores organisations vegne.

Vi er så heldige at have vores lokale landsrådsmedlem her i Allerød i form af Irene Nielsen, som stadig arbejder for medlemmernes interesser der.

 

  •  Halvdelen af medlemmerne i Landsrådet er på valg hvert år

     

    Hvad laver landsrådet?

    Landsrådet er Coops øverste myndighed og...

  • varetager medlemmernes interesser i forhold til de selskaber, Coop driver

  • vælger Coops formand og de andre medlemmer af Coops øverste bestyrelse

  • er i dialog med Coops daglige ledelse

  • diskuterer det, der er vigtigt for medlemmerne:

    God forretning. Ansvarlighed. Medlemsprogram. Bedre mad. Udvikling af Coop.


Landsrådet har indflydelse på de store linjer: Landsrådet godkender Coops regnskab og ændringer af foreningens vedtægter og behandler forslag fra lokale bestyrelser

Samvirke er et af Danmarks største og mest populære magasiner, og alle Coops medlemmer kan hver måned få magasinet gratis. På den måde er Samvirke en del af den værdi, som 1,7 mio. medejere får tilbage som deres andel i overskuddet.

Samvirkes er Coops medlemsblad med relevant stof om mad, sundhed og forbrug og udspringer af Coops idé om at oplyse forbrugerne.

Vi opfordrer vores medlemmer til at tage Samvirke med hjem, både fordi det er et magasin af høj kvalitet, og som har høj troværdighed – og også fordi Samvirkes høje oplagstal er med til at understøtte annonceindtægterne, og dermed at vi har et godt medlemsblad.

Det var mange ord. Vi vil i bestyrelsen rigtig gerne høre, hvad I som medlemmer mener om vores indsats og om butikken.

Som bestyrelse er vi valgt til at være jeres repræsentanter i butikken og jo mere input vi får fra jer, jo mere kan vi være opmærksomme på, hvad der er vigtigt for jer og bedre varetage jeres interesser som medejere.

Har I spørgsmål, så er I naturligvis velkomne til at stille dem til os.

I er også altid velkomne til at kontakte os, hvis der er noget, vi skal være obs på, hvis I har gode idéer til nye tiltag eller hvis I har ris eller ros.

 

Kvickly Allerød prisen

Lillerød Brugsforening - Kvickly Allerød prisen

Uddeling af Kvickly Allerød prisen er startet i 1990.

 

Modtaget af:

 

2020 - Gode naboer er guld værd. Kr. 100.000 fordelt til vore naboer i bymidten

 

2019 - Red barnet

 

2018 - Mungo Park

 

2017 - Allerød Bio

 

2016 - Allerød Vægtløfterforening

 

2015 - Kr. 100.000 modtaget af forskellige foreninger i anledning af Lillerød Brugsforenings 100-års jubilæum.

 

2014 - Allerød Stavgangs forening

 

2013 - Ældrerådet i Allerød

 

2012 – Lillerød Orienteringsklub

 

2011 – Vestre hus ved Bjørli Lemann

 

2010 – Diabetes foreningen ved Bente Olsen

 

2009 – Svømmeklubben ved Lotte Friis

 

2008 – Hjerteforeningen ved Ebba Dinesen

 

2007 – Allerød Musikskole ved Kåre Videbæk

 

2006 – Kulturelt Samråd ved Poul Tyron

 

2005 – Farvegladerne , Amatørkunstforening

 

2004 – Lillerød Koret ved Inge Thoft Nielsen

 

2003 – Pianisten Grethe Hermansen

 

2002 – Ældrerådets EDB-udvalg ved Hans Jensen

 

2001 – Organist ved Lillerød Kirke - Jesper Mark

 

2000 – Foreningen Norden ved Lennart Johansson

 

1999 – Revyinstruktør/revyforfatter/visesanger Tove Rasmussen

 

1998 – Allerød Musikskole ved Peter Anders

 

1997 – Visens Venner ved Rikke Henriksen

 

1996 – Lillerød Revyen ved Jens Plenge Jacobsen

 

1995 – Allerød Kunstforening ved Svend Krebs

 

1994 – Lokal Historisk Arkiv og Forening ved Ole Høegh Post

 

1993 – Allerød Bio ved Jørgen Hansen

 

1992 – Ældrerådet ved Max Jacobsen

 

1991 – Spillop magerne ved Oskar Jensen

 

1990 – Allerød Scenen ved Merete Axelberg

 

 

Sponsor oversigt

Kvickly Allerød støtter upolitiske arrangementer og kulturen i lokalområdet

Nedenfor er nævnt eksempler på lokale arrangementer:

Skole Cup

Idrætsdage/Motionsdage

Klassekampen

Lillerød Revyen

Allerødløbet

Cykelløb - Kvicklyruten

Allerød Fodbolds Aktivitetsdag

 

Vores sponsorer:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sammen gør vi en forskel :-)

Specielt i Kvickly Allerød

Specielt i Kvickly Allerød

 

 

Hos Kvickly Allerød arbejder vi løbende på, at finde specialvarer, som supplerer Kvickly kædens øvrige sortiment. Det skal være en oplevelse, at handle hos Kvickly Allerød, så derfor kan du hos os finde varer, som du ikke finder i andre Kvickly butikker.

Jo flere specialvarer vi sælger, jo flere vil vi finde.

 

Læs om vore specialvarer i menuerne til venstre og artiklerne herunder.

Friskpresset appelsinjuice -Der er i øjeblikket afvigende leveringer på ikke-overfladebehandlede appelsiner. Vi kan derfor ikke garantere, at der er Friskpresset hver dag/hele dagen

Friskpresset appelsinjuice

Hansens Is

Hansens Is

 

I 1922 startede Hans Hansen sin mejerivirksomhed og fremstilling af krystal-is. Krystal-is er der ikke mange, der kender længere, men på den tid blev store isblokke brugt til at køle i isskabe, datidens køleskabe.

 

Hansens ismejeri var dengang en af de 1200 isfabrikker og mejerier der fandtes. Kvaliteten af flødeis var meget højere end i dag, blandt andet fordi alle brugte rigtig fløde, og fløden var økologisk på den gammeldags facon.

Det er velkendt for de fleste, at fødevarer i dag ikke smager, som de gjorde i gamle dage. Og det er ikke bare nostalgi. I gamle dage behandlede man nemlig råvarerne anderledes. Isens fremstillingsforløb var ikke så stresset, som den er i dagens storproduktion, hvor der bruges billige råvarer og blæses ekstra meget luft i iskremen. Hansens flødeis laves på maskiner, ligesom dem gamle Hansen brugte, så derfor smager Hansens flødeis som den oprindelige.

 

En af de vigtige processer for isens smag er pasteurisering. På de store isfabrikker bruges et såkaldt pladeapparat til pasteuriseringen, hvorfor processen kun tager få sekunder. Hos Hansen tager den tilsvarende opvarmning af iskremen en hel time, hvilket betyder, at isens naturlige struktur bevares. Og det er bare ét godt eksempel.

 

 

Læs mere om Hansens Is

Smørrebrød

Bestilling af smørrebrød

KVICKLY ALLERØD TILBYDER MANDAG TIL FREDAG:

LÆKKERT SMØRREBRØD
- sandwich & specialiteter.

 

 

 

 

Croissant - Sandwich - Boller m.m.

Lækkert smørrebrød

luksus smørrebrød

Kvickly specialilteter

 

Se hele udvalget og priser under fanen Madcooperativet

   

Bestilling på telefon 48 16 51 25

eller afhent bestillingssedlen i delikatessen.

For afhentning tidligst kl. 9.00 næste dag,

skal bestilling  modtages senest kl. 13.00 dagen før.

Hastebestilling til levering samme dag mandag til fredag,

 ring mellem 8.00 og 9.00 på 48 16 51 25.

 

 

 

 

Spangsberg Chokolade

Spangsberg Chokolade

 

Spangbergs produktion fremstiller en bred vifte af varianter indenfor flødeboller, chokolade og bolcher. Spangsberg Chokolade er i konstant udvikling, og kommer med nye produktlanceringer året rundt.

Sortimentet består af en bred vifte af konfektureprodukter, lige fra flere forskellige varianter af flødeboller til diverse Nørregade bolcher varianter til chokoladestænger samt dessert chokolader.

Fabrikken er bygget op så råvarerne - mest chokolade, marcipan, glukose og sukker - kommer ind i den ene ende og efter en omhyggelig proces, som er baseret på den gammeldags håndværksmæssige metode, ender i den anden ende. De er så blevet til færdige produkter og er klar til at blive leveret til butikkerne og præsenteret for forbrugeren.

 

 

 

Læs mere om Spangsberg Chokolade

Øllingegård Mejeri

Øllingegård Mejeri

 

Øllingegaard indvejer hver dag dugfrisk mælk fra økologiske landbrug i det sjællandske nærområde til mejeriet i Nordsjælland ved Hillerød.

Øllingegaard Mejeri er 100% økologisk og uafhængigt, da mejeriet er ejet af to almennyttige fonde: Ainyahitafonden og Solhvervfonden.

Øllingegaard får blandt andet mælken fra deres seks bønder på Sjælland, hvorefter den leveres dagfrisk til kunder i Storkøbenhavn og Nordsjælland - direkte fra mejeriet, mandag til fredag.

Høj kvalitet og ordentlige råvarer er nøgleord i Øllingegaards travle mejeri. Det gode håndværk kommer i særlig grad til sin ret i de syrnede produkter med den uforlignelige creme fraiche og deres sommerhit af en koldskål. Udover mælk og syrnede produkter leveres der også oste i eget navn og fra deres søstermejeri Søvind, der producerer KIRKS oste.

Du finder mange af Øllingegaards produkter hos Kvickly Allerød.

 

 

Læs mere om Øllingegaard Mejeri

 

Glutenfri produkter

Glutenfri produkter

 

 

Hvorfor skal du gå glip af noget? Give afkald? Holde dig tilbage? – bare fordi du har allergi eller cøliaki. Vi vil gerne hjælpe dig til et liv, hvor indkøb ikke bliver til et orienteringsløb og madplanlægning ikke en umulig gåde – et liv, hvor løsningen er lige ved hånden.

Det skal ikke længere være svært, at finde et stort og varieret udvalg af glutenfrie produkter, for nu kan du bestille et rigt udvalg af produkter online, og få dem leveret til afhentning hos Kvickly Allerød.

Hvis du bestiller senest fredag kl. 18:00, kan dine varer afhentes torsdag ugen efter i Kvickly Allerød.

Bestil via linket nedenfor:

 

http://kvickly.engros.biz/

 

 

Ansøgningsskema

Ansøgningsskema

Ønsker du job i Kvickly Allerød bedes du udfylde nedenstående formular.

BEMÆRK: For at kunne blive ansat i Kvickly Allerød, ser vi gerne, at du har afsluttet folkeskolens 9. klasse.

Vi får mange uopfordrede ansøgninger og har desværre ikke mulighed for at tilbyde alle ansøgere job.

 

Dine data gemmes i 3 mdr. fra modtagelse.

 

Vi besvarer ikke uopfordrede ansøgninger, men ser altid i databasen, når vi har ledige stillinger.

 

 

 

 

Kvickly Avisen

Samvirke

Änglamark

Coop din butik

Smiley

Allerød nyt

 

 

 

Allergener

& Ingredienser

 

Henvendelser omkring Allergener og ingredienser, kontakt venligst butikken på tlf: